Print Page Options
Previous Prev Day Next DayNext

Revised Common Lectionary (Complementary)

Daily Bible readings that follow the church liturgical year, with thematically matched Old and New Testament readings.
Duration: 1245 days
Bibelen på hverdagsdansk (BPH)
Version
Salme 1

Velsignelsen ved at gøre Guds vilje

Gud velsigner de mennesker,
    som ikke går efter gudløses råd,
står bag syndige handlinger,
    eller sidder og håner Herren,
men som ønsker at gøre hans vilje,
    og har hans ord i tanke både dag og nat.

De er som træer, der vokser ved vandløb
    og bærer frugt hver eneste høst,
og hvis blade altid er grønne.
    Alt, hvad de gør, lykkes for dem.

Anderledes er det med de gudløse.
    De er som avner, vinden blæser bort.
På dommens dag står de straf skyldige,
    de hører ikke hjemme blandt Guds folk.
Herren hjælper dem, der gør hans vilje,
    men de gudløses vej ender i afgrunden.

Ordsprogene 5

Advarsel imod utroskab

Hør på mine visdomsord, min søn,
    lyt til den indsigt, jeg har,
så du kan leve dit liv i visdom
    og vælge dine ord med omtanke.

En utro kvindes ord er søde som honning,
    hendes smiger glider ned som smør,
men bagefter bliver den bitter som malurt,
    skarp som et tveægget sværd.
Hun haster mod døden,
    hendes skridt fører lige til dødsriget.
Hun er ligeglad med livets vej,
    hun er på afveje, men ved det ikke.
Hør godt efter, min søn,
    læg mærke til, hvad jeg siger:
Hold dig fra en anden mands kone,
    kom ikke i nærheden af hendes hus.
Ellers spilder du din rigdom på en fremmed kvinde,
    bruger dine bedste år på at føje et grusomt menneske.
10 Fremmede mennesker vil feste på din bekostning
    og nyde frugten af dit slid og slæb.
11 Når det hele er forbi, vil du græmme dig,
    når du ser, hvordan du ødelagde dit liv.
12 „Gid jeg havde lyttet til min fars formaning!”
    vil du sige til dig selv.
        „Havde jeg dog bare hørt efter!
13 Jeg adlød ikke mine vejledere,
    rettede mig ikke efter deres råd.
14 Nu er mit liv ødelagt,
    og min synd er offentligt kendt.”

15 Drik vand fra din egen beholdning,
    det rene vand fra din egen brønd.
16 Brug ikke din livskraft på fremmede kvinder,
    men lad kærligheden blomstre i dit eget hjem.
17 Sats på at elske din egen kone
    i stedet for fremmede kvinder.
18 Lad Gud velsigne din egen livskilde,
    glæd dig over din ungdoms hustru,
19         din turteldue, dine øjnes fryd.
Glæd dig ved hendes bryster
    og berus dig i hendes kærlighed!
20 Hvorfor vil du lade dig forføre
    af en fremmed, en anden mands kone?
21 Husk på, at Herren ser alle dine handlinger,
    han lægger mærke til alt, hvad du gør.
22 Den ondes synder bliver hans skæbne,
    han fanges i sine handlingers fælde.
23 Han dør af mangel på selvdisciplin,
    hans tåbelighed styrter ham i graven.

Lukas 14:34-35

34 Salt er godt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad kan man da salte det med?[a] 35 Det kan ikke bruges som gødning, og det ville ødelægge jorden. Man smider det væk, fordi det er værdiløst. Lad dem høre, som har øre!”

Bibelen på hverdagsdansk (BPH)

Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.