Revised Common Lectionary (Complementary)
41 Lad din Miskundhed komme over mig, Herre, din Frelse efter dit Ord, 42 så jeg har Svar til dem, der spotter mig, thi jeg stoler på dit Ord. 43 Tag ikke ganske Sandheds Ord fra min Mund, thi jeg bier på dine Lovbud. 44 Jeg vil stadig holde din Lov, ja evigt og altid; 45 jeg vil vandre i åbent Land, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde. 46 Jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger uden at blues; 47 jeg vil fryde mig over dine Bud, som jeg højlige elsker; 48 jeg vil udrække Hænderne mod dine Bud og grunde på dine Vedtægter.
10 Men jeg blev på Bjerget lige så længe som forrige Gang, fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, og Herren bønhørte mig også denne Gang; Herren vilde ikke tilintetgøre dig. 11 Da sagde Herren til mig: "Rejs dig og bryd op i Spidsen for Folket, for at de kan komme og tage det Land i Besiddelse, jeg tilsvor deres Fædre at ville give dem!"
12 Og nu, Israel! Hvad andet kræver Herren din Gud af dig, end at du skal frygte Herren din Gud, så du vandrer på alle hans Veje, og at du skal elske ham og tjene Herren din Gud af hele dit Hjerte og hele din Sjæl, 13 så du holder Herrens Bud og Anordninger, som jeg i Dag pålægger dig, for at det må gå dig vel. 14 Se, Himmelen og Himlenes Himle og Jorden med alt, hvad der er på den, tilhører Herren din Gud; 15 men kun til dine Fædre fattede han Velbehag, så han elskede dem, og eder, deres Afkom, udvalgte han af alle Folkeslag, som det nu er kendeligt. 16 Så omskær nu eders Hjerters Forhud og gør ikke mer eders Nakker stive! 17 Thi Herren eders Gud er Gudernes Gud og Herrernes Herre, den store, vældige, forfærdelige Gud, som ikke viser Personsanseelse eller lader sig købe, 18 som skaffer den faderløse og Enken Ret og elsker den fremmede og giver ham Brød og klæder. 19 Derfor skal I elske den fremmede, thi I var selv fremmede i Ægypten. 20 Herren din Gud skal du frygte: ham skal du tjene, ved ham skal du holde fast, og ved hans Navn skal du sværge! 21 Han er din Lovsang, og han er din Gud, han, som har gjort disse store og forfærdelige Ting imod dig, som du med egne Øjne har set! 22 Halvfjerdsindstyve i Tal drog dine Fædre ned til Ægypten, og nu har Herren din Gud gjort dig talrig som Himmelens Stjerner!
14 Hvad gavner det, mine Brødre! om nogen siger, han har Tro, men ikke har Gerninger? mon Troen kan frelse ham? 15 Dersom en Broder eller Søster er nøgen og fattes den daglige Føde, 16 og en af eder siger til dem: Går bort i Fred, varmer eder og mætter eder, men I ikke give dem det, som hører til Legemets Nødtørst, hvad gavner det? 17 Ligeså er også Troen, dersom den ikke har Gerninger, død i sig selv. 18 Men man vil sige: Du har Tro, og jeg har Gerninger. Vis mig din Tro uden Gerningerne, og jeg vil af mine Gerninger vise dig Troen. 19 Du tror, at Gud er een; deri gør du ret; også de onde Ånder tro det og skælve. 20 Men vil du vide, du tomme Menneske! at Troen uden Gerninger er unyttig? 21 Blev ikke vor Fader Abraham retfærdiggjort af Gerninger, da han ofrede sin Søn Isak på Alteret? 22 Du ser, at Troen virkede sammen med hans Gerninger, og ved Gerningerne blev Troen fuldkommet, 23 og Skriften blev opfyldt, som siger: "Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed", og han blev kaldet Guds Ven. 24 I se, at et Menneske retfærdiggøres af Gerninger, og ikke af Tro alene. 25 Ligeså Skøgen Rahab, blev ikke også hun retfærdiggjort af Gerninger, da hun tog imod Sendebudene og lod dem slippe bort ad en anden Vej? 26 Thi ligesom Legemet er dødt uden Ånd, således er også Troen død uden Gerninger.