Revised Common Lectionary (Complementary)
1 Salig den Mand, som ikke går efter gudløses Råd, står på Synderes Vej eller sidder i Spotteres Lag, 2 men har Lyst til Herrens Lov, og som grunder på hans Lov både Dag og Nat. 3 Han er som et Træ, der, plantet ved Bække, bærer sin Frugt til rette Tid, og Bladene visner ikke: Alt, hvad han gør, får han Lykke til.
4 De gudløse derimod er som Avner, Vinden bortvejrer. 5 Derfor består de gudløse ikke i Dommen og Syndere ej i retfærdiges Menighed. 6 Thi Herren kender retfærdiges Vej, men gudløses Vej brydes af.
25 Så faldt jeg ned for Herrens Åsyn i de fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, fordi Herren havde sagt, at han vilde tilintetgøre eder, 26 og jeg bad til Herren og sagde: "Herre, Herre, ødelæg ikke dit Folk og din Ejendom, som du udløste ved din store Magt og førte ud af Ægypten med stærk Hånd! 27 Kom dine Tjenere i Hu, Abraham, Isak og Jakob; giv ikke Agt på dette Folks Halsstarrighed, på dets Ugudelighed og på dets Synd, 28 for at man ikke skal sige i det Land, du førte os ud fra: Fordi Herren ikke evnede at føre dem til det Land, han havde lovet dem, og fordi han hadede dem, derfor førte han dem ud for at lade dem omkomme i Ørkenen! 29 De er jo dit Folk og din Ejendom, som du førte ud ved din store Kraft og din udstrakte Arm!"
10 Ved denne Tid sagde Herren til mig: Tilhug dig to Stentavler ligesom de forrige og stig op til mig på Bjerget; lav dig også en Ark af Træ! 2 Så vil jeg på Tavlerne skrive de Ord, der stod på de forrige Tavler, som du knuste, og du skal lægge dem ned i Arken!" 3 Da lavede jeg en Ark af Akacietræ og tilhuggede to Stentavler ligesom de forrige og steg op på Bjerget med de to Tavler i Hånden. 4 Og han skrev på Tavlerne det samme, som var skrevet første Gang, de ti Ord, som Herren havde talt til eder på Bjerget ud fra Ilden, den Dag I var forsamlet. Og Herren overgav mig dem. 5 Så vendte jeg mig bort og steg ned fra Bjerget og lagde Tavlerne i den Ark, jeg havde lavet, og der blev de liggende, som Herren havde pålagt mig.
7 idet du i alle Måder viser dig selv som et Forbillede på gode Gerninger og i Læren viser Ufordærvethed, Ærbarhed, 8 sund, ulastelig Tale, for at Modstanderen må blive til Skamme, når han intet ondt har at sige om os.
11 Thi Guds Nåde er bleven åbenbaret til Frelse for alle Mennesker 12 og opdrager os til at forsage Ugudeligheden og de verdslige Begæringer og leve sindigt og retfærdigt og gudfrygtigt i den nærværende Verden; 13 forventende det salige Håb og den store Guds og vor Frelsers Jesu Kristi Herligheds Åbenbarelse, 14 han, som gav sig selv for os, for at han måtte forløse os fra al Lovløshed og rense sig selv et Ejendomsfolk, nidkært til gode Gerninger. 15 Tal dette, og forman og irettesæt med al Myndighed; lad ingen ringeagte dig!