Revised Common Lectionary (Complementary)
96 Syng Herren en ny sang, syng for Herren, al jorden, 2 syng for Herren og lov hans Navn, fortæl om hans Frelse Dag efter Dag, 3 kundgør hans Ære blandt Folkene, hans Undere blandt alle Folkeslag! 4 Thi stor og højlovet er Herren, forfærdelig over alle Guder; 5 thi alle Folkeslagenes Guder er Afguder, Herren er Himlens Skaber. 6 For hans Åsyn er Højhed og Hæder, Lov og Pris i hans Helligdom. 7 Giv Herren, I Folkeslags Slægter, giv Herren Ære og Pris, 8 giv Herren hans Navns Ære, bring Gaver og kom til hans Forgårde, 9 tilbed Herren i helligt Skrud, bæv for hans Åsyn, al Jorden!
10 Sig blandt Folkeslag: "Herren har vist, han er Konge, han grundfæsted Jorden, den rokkes ikke, med Retfærd dømmer han Folkene." 11 Himlen glæde sig, Jorden juble, Havet med dets Fylde bruse, 12 Marken juble og alt, hvad den bærer! Da fryder sig alle Skovens Træer 13 for Herrens Åsyn, thi han kommer, han kommer at dømme Jorden; han dømmer Jorden med Retfærd og Folkene i sin Trofasthed.
3 På den Dag Herren giver dig Hvile for din Møje og Uro og for den hårde Trældom, der lagdes på dig,
4 skal du istemme denne Spottevise om Babels Konge: Hvor er dog Bødlen stille, Tvangshuset tyst! 5 Herren har brudt de gudløses Stok, Herskernes Kæp, 6 som slog i Vrede Folkeslag, Slag i Slag, og tvang i Harme Folk med skånselsløs Tvang. 7 Al Jorden har Fred og Ro, bryder ud i Jubel; 8 selv Cypresserne glæder sig over dig, Libanons Cedre: "Siden dit Fald kommer ingen op for at fælde os!" 9 Dødsriget nedentil stormer dig heftigt i Møde, vækker for din Skyld Dødninger, al Jordens store, jager alle Folkenes Konger op fra Tronen; 10 de tager alle til Orde og siger til dig: "Også du blev kraftløs som vi, du blev vor Lige!" 11 Til Dødsriget sendtes din Højhed, dine Harpers Brus, dit Leje er redt med Råddenskab, dit Tæppe er Orme.
14 På den Tid hørte Fjerdingsfyrsten Herodes Rygtet om Jesus. 2 Og han sagde til sine Tjenere: "Det er Johannes Døberen; han er oprejst fra de døde, derfor virke Kræfterne i ham." 3 Thi Herodes havde grebet Johannes og bundet ham og sat ham i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld. 4 Johannes sagde nemlig til ham: "Det er dig ikke tilladt at have hende." 5 Og han vilde gerne slå ham ihjel, men frygtede for Mængden, thi de holdt ham for en Profet. 6 Men da Herodes's Fødselsdag kom, dansede Herodias's Datter for dem; og hun behagede Herodes. 7 Derfor lovede han med en Ed at give hende, hvad som helst hun begærede. 8 Og tilskyndet af sin Moder siger hun: "Giv mig Johannes Døberens Hoved hid på et Fad!" 9 Og Kongen blev bedrøvet; men for sine Eders og for Gæsternes Skyld befalede han, at det skulde gives hende. 10 Og han sendte Bud og lod Johannes halshugge i Fængselet. 11 Og hans Hoved blev bragt på et Fad og givet Pigen, og hun bragte det til sin Moder. 12 Da kom hans Disciple og toge Liget og begravede ham, og de kom og forkyndte Jesus det.