Revised Common Lectionary (Complementary)

96 Syng Herren en ny sang, syng for Herren, al jorden, ² syng for Herren og lov hans Navn, fortæl om hans Frelse Dag efter Dag, ³ kundgør hans Ære blandt Folkene, hans Undere blandt alle Folkeslag! ⁴ Thi stor og højlovet er Herren, forfærdelig over alle Guder; ⁵ thi alle Folkeslagenes Guder er Afguder, Herren er Himlens Skaber. ⁶ For hans Åsyn er Højhed og Hæder, Lov og Pris i hans Helligdom. ⁷ Giv Herren, I Folkeslags Slægter, giv Herren Ære og Pris, ⁸ giv Herren hans Navns Ære, bring Gaver og kom til hans Forgårde, ⁹ tilbed Herren i helligt Skrud, bæv for hans Åsyn, al Jorden!

¹⁰ Sig blandt Folkeslag: "Herren har vist, han er Konge, han grundfæsted Jorden, den rokkes ikke, med Retfærd dømmer han Folkene." ¹¹ Himlen glæde sig, Jorden juble, Havet med dets Fylde bruse, ¹² Marken juble og alt, hvad den bærer! Da fryder sig alle Skovens Træer ¹³ for Herrens Åsyn, thi han kommer, han kommer at dømme Jorden; han dømmer Jorden med Retfærd og Folkene i sin Trofasthed.

17 I Efraims Bjerge levede en Mand, som hed Mika. ² Han sagde til sin Moder: "De 1100 Sekel Sølv, du har mistet, og for hvis Skyld du udtalte en Forbandelse, som jeg selv hørte, se, de Penge er hos mig; jeg har taget dem, men nu vil jeg give dig dem tilbage." Da sagde hans Moder: "Herren velsigne dig, min Søn!" ³ Så gav han sin Moder de 1100 Sekel Sølv tilbage; og Moderen sagde: "Disse Penge helliger jeg Herren og giver min Søn, for at han kan lave et udskåret og støbt Billede." ⁴ Så gav han sin Moder Pengene tilbage; og Moderen tog 200 Sekel Sølv deraf og gav dem til Guldsmeden, som lavede et udskåret og støbt Billede deraf, og det fik sin Plads i Mikas Hus. ⁵ Manden Mika havde et Gudshus, og han lavede sig en Efod og en Husgud og indsatte en af sine Sønner til sin Præst. ⁶ I de Dage var der ingen Konge i Israel; enhver gjorde, hvad han fandt for godt.

⁹ Jeg har skrevet noget til Menigheden; men Diotrefes, som gerne vil være den ypperste iblandt dem, anerkender os ikke. ¹⁰ Derfor vil jeg, når jeg kommer erindre om de Gerninger, han gør, idet han bagvasker os med onde Ord; og ikke tilfreds dermed, tager han både selv ikke Brødrene for gode, og dem, som ville det, forhindrer han deri og udstøder dem af Menigheden. ¹¹ Du elskede! efterfølg ikke det onde, men det gode. Den, som gør godt, er af Gud; den, som gør ondt, har ikke set Gud.

¹² Demetrius har et godt Vidnesbyrd af alle og af Sandheden selv; også vi vidne, og du ved, at vort Vidnesbyrd er sandt.