Revised Common Lectionary (Complementary)
7 Du har gjort os til Stridsemne for vore Naboer, vore Fjender håner os. 8 Hærskarers Gud, bring os atter på Fode, lad dit Ansigt lyse, at vi må frelses!
9 Du rykked en Vinstok op i Ægypten, drev Folkeslag bort og plantede den; 10 du rydded og skaffed den Plads, den slog Rod og fyldte Landet; 11 Bjergene skjultes af dens Skygge. Guds Cedre af dens Ranker; 12 den bredte sine Skud til Havet og sine kviste til Floden. 13 Hvorfor har du nedbrudt dens Hegn, så alle vejfarende plukker deraf? 14 Skovens Vildsvin gnaver deri, Dyrene på Marken æder den op!
15 Hærskarers Gud, vend tilbage, sku ned fra Himlen og se! Drag Omsorg for denne Vinstok,
14 Er Israel da en Træl, en hjemmefødt Træl? Hvorfor er han blevet til Bytte? 15 Løver brøler imod ham med rungende Røst; hans Land har de gjort til en Ørk, hans Byer er brændt, så ingen bor der. 16 Selv Nofs og Takpankes's Sønner afgnaver din Isse. 17 Mon ikke det times dig, fordi du svigted mig? lyder det fra Herren din Gud. 18 Hvorfor skal du nu til Ægypten og drikke af Sjihor? Hvorfor skal du nu til Assur og drikke af Floden?
19 Lad din Ulykke gøre dig klog og lær af dit Frafald, kend og se, hvor ondt og bittert det er, at du svigted Herren din Gud; Frygt for mig findes ikke hos dig, så lyder det fra Herren, Hærskarers Herre. 20 Thi længst har du brudt dit Åg og sprængt dine Bånd. Du siger: "Ej vil jeg tjene!" Nej, Skøgeleje har du på hver en Høj, under alle de grønne Træer. 21 Som en Ædelranke plantede jeg dig, en fuldgod Stikling; hvor kunde du da blive Vildskud, en uægte Ranke? 22 Om du end tor dig med Lud og ødsler med Sæbe, jeg ser dog din Brødes Snavs, så lyder det fra Herren.
16 Lad derfor ingen dømme eder for Mad eller for Drikke eller i Henseende til Højtid eller Nymåne eller Sabbat, 17 hvilket er en Skygge af det, som skulde komme, men Legemet er Kristi. 18 Lad ingen frarøve eder Sejrsprisen, idet han finder Behag i Ydmyghed og Dyrkelse af Englene, idet han indlader sig på, hvad han har set i Syner, forfængeligt opblæst af sit kødelige Sind, 19 og ikke holder fast ved Hovedet, ud fra hvem hele Legemet, idet det hjælpes og sammenknyttes ved sine Bindeled og Bånd, vokser Guds Vækst. 20 Når I med Kristus ere døde fra Verdens Børnelærdom, hvorfor lade I eder da pålægge Befalinger, som om I levede i Verden: 21 "Tag ikke, smag ikke, rør ikke derved!" 22 (hvilket alt er bestemt til at forgå ved at forbruges) efter Menneskenes Bud og Lærdomme? 23 thi alt dette har Ord for Visdom ved selvgjort Dyrkelse og Ydmyghed og Skånselsløshed imod Legemet, ikke ved noget, som er Ære værd, kun til Tilfredsstillelse af Kødet.