Print Page Options
Previous Prev Day Next DayNext

Revised Common Lectionary (Complementary)

Daily Bible readings that follow the church liturgical year, with thematically matched Old and New Testament readings.
Duration: 1245 days
Dette er Biblen på dansk (DN1933)
Version
Salme 145:1-8

145 Jeg vil ophøje dig, min Gud, min konge, evigt og alt love dit Navn. Jeg vil love dig Dag efter Dag, evigt og altid prise dit Navn. Stor og højlovet er Herren, hans Storhed kan ikke ransages. Slægt efter Slægt lovpriser dine Værker, forkynder dine vældige Gerninger. De taler om din Højheds herlige Glans, jeg vil synge om dine Undere; de taler om dine ræddelige Gerningers Vælde, om din Storhed vil jeg vidne; de udbreder din rige Miskundheds Ry og synger med Fryd om din Retfærd. Nådig og barmhjertig er Herren, langmodig og rig på Miskundhed.

Zefanias 2:13-15

13 og han udrækker Hånden mod Nord og tilintetgør Assur, Nineve gør han til Ødemark, tørt som en Ørk; 14 Hjorde skal lejre sig deri, hvert Slettens Dyr; på dets Søjlehoveder sover Pelikan og Rørdrum, i Vinduet skriger Uglen, Ravnen på Tærsklen. 15 Det er den jublende By, som lå så trygt, som sagde i sit Hjerte: "Jeg og ellers ingen." Hvor er den dog blevet øde, et Raststed for Dyr! Enhver, som kommer forbi den håner med Fløjt og Hånd.

Matthæus 19:23-30

23 Men Jesus sagde til sine Disciple: "Sandelig, siger jeg eder: En rig Kommer vanskeligt ind i Himmeriges Rige. 24 Atter siger jeg eder: Det er lettere for en Kamel at gå igennem et Nåleøje end for en rig at gå ind i Guds Rige." 25 Men da Disciplene hørte dette, forfærdedes de såre og sagde: "Hvem kan da blive frelst?" 26 Men Jesus så på dem og sagde: "For Mennesker er dette umuligt, men for Gud ere alle Ting mulige."

27 Da svarede Peter og sagde til ham: "Se, vi have forladt alle Ting og fulgt dig; hvad skulle da vi have?" 28 Men Jesus sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, at i Igenfødelsen, når Menneskesønnen sidder på sin Herligheds Trone, skulle også I, som have fulgt mig, sidde på tolv Troner og dømme Israels tolv Stammer. 29 Og hver, som har forladt Hus eller Brødre eller Søstre eller Fader eller Moder eller Hustru eller Børn eller Marker for mit Navns Skyld, skal få det mange Fold igen og arve et evigt Liv. 30 Men mange af de første skulle blive de sidste, og af de sidste de første.