Revised Common Lectionary (Complementary)
145 Jeg vil ophøje dig, min Gud, min konge, evigt og alt love dit Navn. 2 Jeg vil love dig Dag efter Dag, evigt og altid prise dit Navn. 3 Stor og højlovet er Herren, hans Storhed kan ikke ransages. 4 Slægt efter Slægt lovpriser dine Værker, forkynder dine vældige Gerninger. 5 De taler om din Højheds herlige Glans, jeg vil synge om dine Undere; 6 de taler om dine ræddelige Gerningers Vælde, om din Storhed vil jeg vidne; 7 de udbreder din rige Miskundheds Ry og synger med Fryd om din Retfærd. 8 Nådig og barmhjertig er Herren, langmodig og rig på Miskundhed.
1 Et udsagn om Nineve. En bog om Elkosjiten Nahums Syn.
14 Om dig lyder Herrens Bud: Dit Navn skal ikke ihukommes mere. Af din Guds Hus udrydder jeg det skårne og støbte Billede, og jeg skænder din Grav.
2 Se, Glædsesbudet, som kundgør Fred, skrider frem over bjergene Fejr dine Fester, Juda, indfri dine Løfter! Thi aldrig skal Niddingen mer drage gennem dig; han er udryddet helt og holdent.
2 Hærgeren drager imod dig, hold Vagt med Omhu, hold Udkig, omgjord din Lænd, saml al din Kraft!
13 Det er nu tredje Gang, jeg kommer til eder. På to og tre Vidners Mund skal enhver Sag stå fast. 2 Jeg har sagt det forud og siger det forud, ligesom da jeg anden Gang var nærværende, således også nu fraværende til dem, som forhen have syndet, og til alle de øvrige, at, om jeg kommer igen, vil jeg ikke skåne, 3 efterdi I fordre Bevis på, at Kristus taler i mig, han, som ikke er magtesløs over for eder, men er stærk iblandt eder. 4 Thi vel blev han korsfæstet i Magtesløshed, men han lever ved Guds Kraft; også vi ere svage i ham, men vi skulle leve med ham ved Guds Kraft over for eder.