Revised Common Lectionary (Complementary)
18 Til Sangmesteren. Af HerrenS Tjener David, som sang Herren denne Sang, dengang Herren havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Haand.
2 Herre, jeg har dig! hjerteligt kær, min Styrke! 3 Herre, min Klippe, min Borg. min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn!
20 Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
21 Herren gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld; 22 thi jeg holdt mig til Herrens Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud 23 hans Bud stod mig alle for Øje, hans Lov skød jeg ikke fra mig. 24 Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde. 25 Herren lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som stod ham for Øje! 26 Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige, 27 du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde. 28 De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
29 Ja, min Lampe lader du lyse, Herre, min Gud opklarer mit Mørke. 30 Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde. 31 Fuldkommen er Guds Vej, lutret er Herrens Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
32 Ja, hvem er Gud uden Herren, hvem er en Klippe uden vor Gud,
18 Klippen, der avled dig, slog du af Tanke og glemte den Gud, der fødte dig!
19 Da Herren så det, forstødte han dem af Græmmelse over sine Børn 20 og sagde: "Jeg vil skjule mit Åsyn for dem og se, hvad Ende det tager med dem; thi de er en bundfalsk Slægt, Børn, som er uden Troskab;
28 Thi de er et rådvildt Folk, og i dem er der ikke Forstand. 29 Var de vise, forstod de det og indså, hvad der venter dem selv! 30 Hvor skulde een kunne forfølge tusind, og to slå ti Tusind på Flugt, hvis ikke deres klippe havde solgt dem og Herren givet dem til Pris! 31 Thi deres Klippe er ikke som vor, det ved vore Fjender bedst selv! 32 Thi fra Sodoma stammer deres Vinstok og fra Gomorras Marker; deres Druer er giftige Druer, og beske er deres Klaser; 33 som Dragegift er deres Vin, som Øglers gruelige Edder. 34 Er ej dette forvaret hos mig, forseglet i mine Gemmer 35 til Hævnens og Regnskabets Dag, den Stund, deres Fod skal vakle? Thi deres Undergangs Dag stunder til; hvad der venter dem, kommer i Hast." 36 Thi Ret skaffer Herren sit Folk og forbarmer sig over sine Tjenere, thi han ser, deres kraft er brudt, det er ude med hver og en. 37 Da spørger han: "Hvor er nu deres Gud, Klippen, på hvem de forlod, sig, 38 som åd deres, Slagtofres Fedme og drak deres Drikofres Vin? Lad dem rejse sig og hjælpe eder, lad dem være eder et Skjul! 39 Erkend nu, at jeg, jeg er Gud uden anden Gud ved min Side. Jeg døder, jeg gør levende, jeg sårer, og jeg læger, "g ingen kan frelse fra min Hånd.
33 O Dyb af Guds Rigdom og Visdom og Kundskab! hvor uransagelige ere hans Domme, og hans Veje usporlige! 34 Thi hvem har kendt Herrens Sind? eller hvem blev hans Rådgiver? 35 eller hvem gav ham først, så at der skulde gives ham Gengæld derfor? 36 Thi af ham og ved ham og til ham ere alle Ting; ham være Ære i Evighed! Amen.