Revised Common Lectionary (Complementary)

87 Sin Stad, grundfæstet på hellige Bjerge, har Herren kær, ² Zions Porte fremfor alle Jakobs Boliger. ³ Der siges herlige Ting om dig, du Guds Stad. - Sela. ⁴ Jeg nævner Rahab og Babel blandt dem, der kender Herren, Filisterland, Tyrus og Kusj, en fødtes her, en anden der. ⁵ Men Zion kalder man Moder, der fødtes enhver, den Højeste holder det selv ved Magt. ⁶ Herren tæller efter i Folkeslagenes Liste, en fødtes her, en anden der. - Sela. ⁷ Syngende og dansende siger de: "Alle mine Kilder er i dig!"

⁸ Før det blinde Folk frem, der har Øjne, de døve, der dog har Ører! ⁹ Lad alle Folkene samles, lad Folkefærdene flokkes! Hvo blandt dem kan forkynde sligt eller påvise Ting, de har forudsagt? Lad dem føre Vidner og få Ret, lad dem høre og sige: "Det er sandt!" ¹⁰ Mine Vidner er I, så lyder det fra Herren, min Tjener, hvem jeg har udvalgt, at I må kende det, fro mig og indse, at jeg er den eneste. Før mig blev en Gud ej dannet, og efter mig kommer der ingen; ¹¹ jeg, jeg alene er Herren, uden mig er der ingen Frelser. ¹² Jeg har forkyndt det og frelser, kundgjort det, ej fremmede hos jer; I er mine Vidner, lyder det fra Herren. Jeg er fra Evighed Gud, ¹³ den eneste også i Fremtiden. Ingen frier af min Hånd, jeg handler - hvo gør det ugjort?

¹³ Og til eder, I Hedninger, siger jeg: For så vidt jeg nu er Hedningeapostel, ærer jeg min Tjeneste, ¹⁴ om jeg dog kunde vække min Slægt til Nidkærhed og frelse nogle af dem. ¹⁵ Thi dersom deres Forkastelse er Verdens Forligelse, hvad bliver da deres Antagelse andet end Liv ud af døde?

¹⁶ Men dersom Førstegrøden er hellig, da er Dejgen det også; og dersom Roden er hellig, da ere Grenene det også. ¹⁷ Men om nogle af Grenene bleve afbrudte, og du, en vild Oliekvist, blev indpodet iblandt dem og blev meddelagtig i Olietræets Rod og Fedme, ¹⁸ da ros dig ikke imod Grenene; men dersom du roser dig, da bærer jo ikke du Roden, men Roden dig. ¹⁹ Du vil vel sige: Grene bleve afbrudte, for at jeg skulde blive indpodet. ²⁰ Vel! ved deres Vantro bleve de afbrudte, men du står ved din Tro; vær ikke overmodig, men frygt! ²¹ Thi når Gud ikke sparede de naturlige Grene, vil han heller ikke spare dig. ²² Så se da Guds Godhed og Strenghed: Over dem, som faldt, er der Strenghed, men over dig Guds Godhed, hvis du bliver i hans Godhed; ellers skal også du afhugges. ²³ Men også hine skulle indpodes, dersom de ikke blive i Vantroen; thi Gud er mægtig til atter at indpode dem. ²⁴ Thi når du blev afhugget af det Olietræ, som er vildt af Naturen, og imod Naturen blev indpodet i et ædelt Olietræ, hvor meget mere skulle da disse indpodes i deres eget Olietræ, som de af Natur tilhøre!

²⁵ Thi jeg vil ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om denne Hemmelighed, for at I ikke skulle være kloge i eders egne Tanker, at Forhærdelse delvis er kommen over Israel, indtil Hedningernes Fylde er gået ind; ²⁶ og så skal hele Israel frelses, som der er skrevet: "Fra Zion skal Befrieren komme, han skal afvende Ugudeligheder fra Jakob; ²⁷ og dette er min Pagt med dem, når jeg borttager deres Synder." ²⁸ Efter Evangeliet er de vel Fjender for eders Skyld, men efter Udvælgelsen ere de elskede for Fædrenes Skyld; ²⁹ thi Nådegaverne og sit Kald fortryder Gud ikke.