Revised Common Lectionary (Complementary)
8 Nådig og barmhjertig er Herren, langmodig og rig på Miskundhed. 9 God er Herren mod alle, hans Barmhjertighed er over alle hans Værker. 10 Dine Værker takker dig alle, Herre, og dine fromme lover dig. 11 De forkynder dit Riges Ære og taler om din Vælde 12 for at kundgøre Menneskenes Børn din Vælde, dit Riges strålende Herlighed. 13 Dit Rige står i al Evighed, dit Herredømme varer fra Slægt til Slægt. (Trofast er Herren i alle sine Ord og miskundelig i alle sine Gerninger). 14 Herren støtter alle, der falder, og rejser alle bøjede.
6 Jeg spurgte: "Hvor skal du hen?" Han svarede: "Hen at måle Jerusalem og se, hvor bredt og langt det er." Og se, Engelen, som talte med mig, trådte frem, og en anden Engel trådte frem over for ham, 8 og han sagde til ham: "Løb ben og sig til den unge Mand der: Som åbent Land skal Jerusalem ligge, så mange Mennesker og Dyr skal der være i det. 9 Jeg vil selv, lyder det fra Herren, være en Ildmur omkring det og herliggøre mig i det. 10 Op, op, fly bort fra Nordlandet, lyder det fra Herren, thi fra Himmelens fire Vinde samler jeg eder, lyder det fra Herren. 11 Op, red jer til Zion, I, som bor hos Babels Datter! 12 Thi så siger Hærskarers Herre, hvis Herlighed sendte mig til Folkene, der hærger eder: Den, som rører eder, rører min Øjesten. 13 Thi se, jeg svinger min Hånd imod dem, og de skal blive til Bytte for dem, som nu er deres Trælle; og I skal kende, at Hærskarers Herre har sendt mig.
7 Hvad skulle vi da sige? er Loven Synd? Det være langt fra! Men jeg kendte ikke Synden uden ved Loven; thi jeg kendte jo ikke Begæringen, hvis ikke Loven sagde: "Du må ikke begære." 8 Men da Synden fik Anledning, virkede den ved Budet al Begæring i mig; thi uden Lov er Synden død. 9 Og jeg levede engang uden Lov, men da Budet kom, levede Synden op; 10 men jeg døde, og Budet, som var til Liv, det fandtes at blive mig til Død; 11 thi idet Synden fik Anledning, forførte den mig ved Budet og dræbte mig ved det. 12 Altså er Loven vel hellig, og Budet helligt og retfærdigt og godt. 13 Blev da det gode mig til Død? Det være langt fra! Men Synden blev det, for at den skulde vise sig som Synd, idet den ved det gode virkede Død for mig, for at Synden ved Budet skulde blive overvættes syndig. 14 Thi vi vide, at Loven er åndelig; men jeg er kødelig, solgt under Synden. 15 Thi jeg forstår ikke, hvad jeg udfører; thi ikke det, som jeg vil, øver jeg, men hvad jeg hader, det gør jeg. 16 Men når jeg gør det, jeg ikke vil, så samstemmer jeg med Loven i, at den er god. 17 Men nu er det ikke mere mig, som udfører det, men Synden, som bor i mig. 18 Thi jeg ved, at i mig, det vil sige i mit Kød, bor der ikke godt; thi Villien har jeg vel, men at udføre det gode formår jeg ikke; 19 thi det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke; men det onde, som jeg ikke vil, det øver jeg. 20 Dersom jeg da gør det, som jeg ikke vil, så er det ikke mere mig, der udfører det, men Synden, som bor i mig.