Revised Common Lectionary (Complementary)
12 Saligt det Folk, der har Herren til Gud, det Folkefærd, han valgte til Arvelod!
13 Herren skuer fra Himlen, ser på alle Menneskens Børn; 14 fra sit Højsæde holder han Øje med alle, som bor på Jorden; 15 han, som danned deres Hjerter til Hobe, gennemskuer alt deres Værk.
16 Ej frelses en Konge ved sin store Stridsmagt, ej fries en Helt ved sin store Kraft; 17 til Frelse slår Stridshesten ikke til, trods sin store Styrke redder den ikke. 18 Men Herrens Øje ser til gudfrygtige, til dem, der håber på Nåden, 19 for at fri deres Sjæl fra Døden og holde dem i Live i Hungerens Tid. 20 På Herren bier vor Sjæl, han er vor Hjælp og vort Skjold; 21 thi vort Hjerte glæder sig i ham, vi stoler på hans hellige Navn.
22 Din Miskundhed være over os, Herre, så som vi håber på dig.
20 Gud talede alle disse Ord og sagde: 2 Jeg er Herren din Gud, som førte dig ud af Ægypten, af Trællehuset. 3 Du må ikke have andre Guder end mig. 4 Du må ikke gøre dig noget udskåret Billede eller noget Afbillede af det, som er oppe i Himmelen eller nede på Jorden eller i Vandet under Jorden; 5 du må ikke tilbede eller dyrke det, thi jeg Herren din Gud er en nidkær Gud, der indtil tredje og fjerde Led straffer Fædres Brøde på Børn af dem, som hader mig, 6 men i tusind Led viser Miskundhed mod dem, der elsker mig og holder mine Bud! 7 Du må ikke misbruge Herren din Guds Navn, thi Herren lader ikke den ustraffet, der misbruger hans Navn! 8 Kom Hviledagen i Hu, så du holder den hellig! 9 I seks Dage skal du arbejde og gøre al din Gerning, 10 men den syvende Dag skal være Hviledag for Herren din Gud; da må du intet Arbejde udføre, hverken du selv, din Søn eller Datter, din Træl eller Trælkvinde, dit Kvæg eller den fremmede inden dine Porte. 11 Thi i seks Dage gjorde Herren Himmelen, Jorden og Havet med alt, hvad der er i dem, og på den syvende Dag hvilede han; derfor har Herren velsignet Hviledagen og helliget den. 12 Ær din Fader og din Moder, for at du kan få et langt Liv i det Land, Herren din Gud vil give dig! 13 Du må ikke slå ihjel! 14 Du må ikke bedrive Hor! 15 Du må ikke stjæle! 16 Du må ikke sige falsk Vidnesbyrd imod din Næste! 17 Du må ikke begære din Næstes Hus! Du må ikke begære din Næstes Hustru, hans Træl eller Trælkvinde, hans Okse eller Æsel eller noget, der hører din Næste til!
18 Men da hele Folket fornam Tordenen, Lynene og Stødene i Hornene og så det rygende Bjerg forfærdedes Folket og holdt sig skælvende i Frastand; 19 og de sagde til Moses: "Tal du med os, så vil vi lytte til; men lad ikke Gud tale med os, at vi ikke skal dø!" 20 Men Moses svarede Folket: "Frygt ikke, thi Gud er kommet for at prøve eder, og for at I kan lære at frygte for ham, så I ikke synder." 21 Da holdt Folket sig i Frastand medens Moses nærmede sig Mulmet, hvori Gud var.
5 Men da han så Skarerne, steg han op på Bjerget; og da han havde sat sig, gik hans Disciple hen til ham, 2 og han oplod sin Mund, lærte dem og sagde:
3 "Salige ere de fattige i Ånden, thi Himmeriges Rige er deres. 4 Salige ere de, som sørge, thi de skulle husvales. 5 Salige ere de sagtmodige, thi de skulle arve Jorden. 6 Salige ere de, som hungre og tørste efter Retfærdigheden, thi de skulle mættes. 7 Salige ere de barmhjertige, thi dem skal vises Barmhjertighed. 8 Salige ere de rene af Hjertet, thi de skulle se Gud. 9 Salige ere de, som stifte Fred, thi de skulle kaldes Guds Børn. 10 Salige ere de, som ere forfulgte for Retfærdigheds Skyld, thi Himmeriges Rige er deres. 11 Salige ere I, når man håner og forfølger eder og lyver eder alle Hånde ondt på for min Skyld. 12 Glæder og fryder eder, thi eders Løn skal være stor i Himlene; thi således have de forfulgt Profeterne, som vare før eder.