Revised Common Lectionary (Complementary)

93 Herren har vist, han er Konge, har iført sig Højhed, Herren har omgjordet sig med Styrke. Han grundfæsted Jorden, den rokkes ikke. ² Din Trone står fast fra fordum, fra Evighed er du! ³ Strømme lod runge, Herre, Strømme lod runge deres Drøn, Strømme lod runge deres Brag. ⁴ Fremfor vældige Vandes Drøn, fremfor Havets Brændinger er Herren herlig i det høje! ⁵ Dine Vidnesbyrd er fuldt at lide på, Hellighed tilkommer dit Hus, Herre, så længe Dagene varer!

31 Da Moses var færdig med at tale disse Ord til hele Israel, ² sagde han til dem: "Jeg er nu 12O År gammel og kan ikke mere færdes som før; og Herren har sagt til mig: Du skal ikke komme over Jordan der! ³ Men Herren din Gud vil selv drage over i Spidsen for dig, han vil udrydde disse Folkeslag for dig, så du kan tage deres Land i Besiddelse. Og Josua skal drage over i Spidsen for dig, som Herren har sagt. ⁴ Og Herren skal handle med dem, som han handlede med Amoriterkongerne Sibon Og, og med deres Land, som han ødelagde; ⁵ og Herren skal give dem i eders Magt, og l skal handle med dem i Overensstemmelse med alle de Bud, jeg gav eder. ⁶ Vær frimodige og stærke, frygt ikke og forfærdes ikke for dem; thi Herren din Gud vil selv drage med dig; han vil ikke slippe og ikke forlade dig!"

⁷ Derpå lod Moses Josua kalde og sagde til ham i hele Israels Nærværelse: "Vær frimodig og stærk; thi du skal føre dette folk ind i det Land, Herren svor at ville give deres Fædre, og give dem det i Eje. ⁸ Herren selv vil gå foran dig, han vil være med dig og ikke slippe eller forlade dig; frygt derfor ikke og vær ikke bange!"

⁹ Derpå nedskrev Moses denne Lov og overgav den til Præsterne, Levis Sønner, der bar Herrens Pagts Ark, og til alle Israels Ældste. ¹⁰ Og Moses bød dem: "Hvergang der er gået syv År, i Friåret, på Løvhyttefesten, ¹¹ når hele Israel kommer for at stedes for Herren din Guds Åsyn på det Sted, han udvælger, skal du læse denne Lov højt for hele Israel. ¹² Kald da Folket sammen,Mænd, Kvinder og Børn og de fremmede, som bor inden dine Porte, for at de kan høre og lære at frygte Herren eders Gud og omhyggeligt handle efter alle denne Lovs Ord; ¹³ og deres Børn,som endnu ikke har lært den at kende, skal høre den og lære at frygte Herren eders Gud, alle de Dage I lever i det Land, som t skal ind og tage i Besiddelse efter at være gået over Jordan!"

¹⁶ Om en liden Stund skulle I ikke se mig længer, og atter om en liden Stund skulle I se mig." ¹⁷ Da sagde nogle af hans Disciple til hverandre: "Hvad er dette, som han siger os: Om en liden Stund skulle I ikke se mig, og atter om en liden Stund skulle I se mig, og: Jeg går hen til Faderen?" ¹⁸ De sagde altså: "Hvad er dette, han siger: Om en liden Stund? Vi forstå ikke, hvad han taler." ¹⁹ Jesus vidste, at de vilde spørge ham, og han sagde til dem: "I spørge hverandre om dette, at jeg sagde: Om en liden Stund skulle I ikke se mig, og atter om en liden Stund skulle I se mig. ²⁰ Sandelig, sandelig, siger jeg eder, I skulle græde og jamre, men Verden skal glæde sig; I skulle være bedrøvede, men eders Bedrøvelse skal blive til Glæde. ²¹ Når Kvinden føder, har hun Bedrøvelse, fordi hendes Time er kommen; men når hun har født Barnet, kommer hun ikke mere sin Trængsel i Hu af Glæde over, at et Menneske er født til Verden. ²² Også I have da vel nu Bedrøvelse, men jeg skal se eder igen, og eders Hjerte skal glædes, og ingen tager eders Glæde fra eder. ²³ Og på den Dag skulle I ikke spørge mig om noget. Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hvad som helst I bede Faderen om, skal han give eder i mit Navn. ²⁴ Hidindtil have I ikke bedt om noget i mit Navn; beder, og I skulle få, for at eders Glæde må blive fuldkommen.