Revised Common Lectionary (Complementary)

16 Vogt mig, Gud, thi jeg lider på dig! ² Jeg siger til Herren: "Du er min Herre; jeg har ikke andet Gode end dig. ³ De hellige, som er i Landet, de er de herlige, hvem al min Hu står til." ⁴ Mange Kvaler rammer dem, som vælger en anden Gud; deres Blodofre vil jeg ikke udgyde, ej tage deres Navn i min Mund. ⁵ Herren er min tilmålte Del og mit Bæger. Du holder min Arvelod i Hævd. ⁶ Snorene faldt mig på liflige Steder, ja, en dejlig Arvelod tilfaldt mig. ⁷ Jeg vil prise Herren, der gav mig Råd, mine Nyrer maner mig, selv om Natten.

⁸ Jeg har altid Herren for Øje, han er ved min højre, jeg rokkes ikke. ⁹ Derfor glædes mit Hjerte, min Ære jubler, endogså mit Kød skal bo i Tryghed. ¹⁰ Thi Dødsriget giver du ikke min Sjæl, lader ikke din hellige skue Graven. ¹¹ Du lærer mig Livets Vej; man mættes af Glæde for dit Åsyn, Livsalighed er i din højre for evigt.

⁹ "Hvad Fortrin har da, din Ven, du fagreste, blandt Kvinder? Hvad Fortrin har da din Ven, at du besværger os så?"

¹⁰ Min Ven er hvid og rød, herlig blandt Titusinder, ¹¹ hans Hoved er det fineste Guld, hans Lokker er Ranker, sorte som Ravne, ¹² hans Øjne som Duer ved rindende Bække, badet i Mælk og siddende ved Strømme, ¹³ hans Kinder som Balsambede; Skabe med Vellugt, hans Læber er Liljer, de drypper, af flydende Myrra, ¹⁴ hans Hænder er Stænger af Guld, fyldt med Rubiner, hans Liv en Elfenbensplade, besat med Safirer, ¹⁵ hans Ben er Søjler af Marmor På Sokler af Guld, hans Skikkelse som Libanon, herlig som Cedre, ¹⁶ hans Gane er Sødme, han er idel Ynde. Sådan er min elskede, sådan min Ven, Jerusalems Døtre.

6 Hvor er din Ven gået hen, du fagreste blandt Kvinder? Hvor har din ven vendt sig hen? Vi vil søge ham med dig.

² Min Ven gik ned i sin Have, ti lBalsambedene, for at vogte sin Hjord i Haverne og sanke Liljer. ³ Jeg er min Vens, og min Ven er min, han, som vogter blandt Liljer.

15 Men jeg kundgør eder, Brødre, det Evangelium, som jeg Forkyndte eder, hvilket I også modtoge, i hvilket I også stå, ² ved hvilket I også frelses, hvis I fastholde, med hvilket Ord jeg forkyndte eder det - ellers troede I forgæves. ³ Jeg overleverede eder nemlig som noget af det første, hvad jeg også har modtaget: at Kristus døde for vore Synder,efter Skrifterne; ⁴ og at han blev begravet; og at han er bleven oprejst den tredje Dag, efter Skrifterne; ⁵ og at han blev set af Kefas, derefter af de tolv; ⁶ derefter blev han set af over fem Hundrede Brødre på een Gang, af hvilke de fleste endnu ere i Live, men nogle ere hensovede;. ⁷ derefter blev han set af Jakob, dernæst af alle Apostlene; ⁸ men sidst af alle blev han set også af mig som det ufuldbårne Foster; ⁹ thi jeg er den ringeste af Apostlene, jeg, som ikke er værd at kaldes Apostel, fordi jeg har forfulgt Guds Menighed. ¹⁰ Men af Guds Nåde er jeg det, jeg er, og hans Nåde imod mig har ikke været forgæves; men jeg har arbejdet mere end de alle, dog ikke jeg, men Guds Nåde, som er med mig. ¹¹ Hvad enten det da er mig eller de andre, således prædike vi, og således troede I.