Revised Common Lectionary (Complementary)
81 Til Sangmesteren. Al-haggittit. Af Asaf.
2 Jubler for Gud, vor Styrke, råb af fryd for Jakobs Gud, 3 istem Lovsang, lad Pauken lyde, den liflige Citer og Harpen; 4 stød i Hornet på Nymånedagen, ved Fuldmåneskin på vor Højtidsdag! 5 Thi det er Lov i Israel, et Bud fra Jakobs Gud; 6 han gjorde det til en Vedtægt i Josef, da han drog ud fra Ægypten, hvor han hørte et Sprog, han ikke kendte.
7 "Jeg fried hans Skulder for Byrden, hans Hænder slap fri for Kurven. 8 I Nøden råbte du, og jeg frelste dig, jeg svarede dig i Tordenens Skjul, jeg prøvede dig ved Meribas Vande. - Sela. 9 Hør, mit Folk, jeg vil vidne for dig, Israel, ak, om du hørte mig! 10 En fremmed Gud må ej findes hos dig, tilbed ikke andres Gud! 11 Jeg, Herren, jeg er din Gud! som førte dig op fra Ægypten; luk din Mund vidt op, og jeg vil fylde den! 12 Men mit Folk vilde ikke høre min Røst, Israel lød mig ikke. 13 Da lod jeg dem fare i deres Stivsind, de vandrede efter deres egne Råd. 14 Ak, vilde mit Folk dog høre mig, Israel gå mine Veje! 15 Da kued jeg snart deres Fjender, vendte min Hånd mod deres Uvenner! 16 Deres Avindsmænd skulde falde og gå til Grunde for evigt; 17 jeg nærede dig med Hvedens Fedme, mættede dig med Honning fra Klippen!"
4 Hør Herrens Ord, Jakobs Hus og alle Slægter i Israels Hus: 5 Så siger Herren: Hvad ondt fandt eders Fædre hos mig, siden de gik bort fra mig og holdt sig til Tomhed, til de selv blev tomme? 6 De spurgte ikke: "Hvor er Herren, som førte os op fra Ægypten og ledte os i Ørkenen, Ødemarkens og Kløfternes Land, Tørkens og Mulmets Land, Landet, hvor ingen færdes eller bor?" 7 Jeg bragte eder til Frugthavens Land, at I kunde nyde dets Frugt og Goder; men da I kom derind, gjorde I mit Land urent og min Arvelod vederstyggelig. 8 Præsterne spurgte ikke: "Hvor er Herren?" De, der syslede med Loven, kendte mig ikke, Hyrderne faldt fra mig, og Profeterne profeterede ved Ba'al og holdt sig til Guder, som intet evner. 9 Derfor må jeg fremdeles gå i Rette med eder, lyder det fra Herren, og med eders Sønners Sønner må jeg gå i Rette.
10 Drag engang over til Kittæernes Strande og se efter, send Bud til Kedar og spørg jer nøje for; se efter, om sligt er hændet før! 11 Har et Hedningefolk nogen Sinde skiftet Guder? Og så er de endda ikke Guder. Men mit Folk har skiftet sin Ære bort for det, der intet gavner. 12 Gys derover, I Himle, Skræk og Rædsel gribe eder, lyder det fra Herren; 13 thi to onde Ting har mit Folk gjort: Mig, en Kilde med levende Vand, har de forladt for at hugge sig Cisterner, sprukne Cisterner, der ikke kan holde Vand.
14 Men da det allerede var midt i Højtiden. gik Jesus op i Helligdommen og lærte. 15 Jøderne undrede sig nu og sagde: "Hvorledes kan denne have Lærdom, da han ikke er oplært?" 16 Da svarede Jesus dem og sagde: "Min Lære er ikke min, men hans, som sendte mig. 17 Dersom nogen vil gøre hans Villie, skal han erkende, om Læren er fra Gud, eller jeg taler af mig selv. 18 Den, der taler af sig selv, søger sin egen Ære; men den, som søger hans Ære, der sendte ham, han er sanddru, og der er ikke Uret i ham. 19 Har ikke Moses givet eder Loven? Og ingen af eder holder Loven. Hvorfor søge I at slå mig ihjel?" 20 Mængden svarede: "Du er besat; hvem søger at slå dig ihjel?" 21 Jesus svarede og sagde til dem: "Een Gerning gjorde jeg, og I undre eder alle derover. 22 Moses har givet eder Omskærelsen, (ikke at den er fra Moses, men fra Fædrene) og I omskære et Menneske på en Sabbat. 23 Dersom et Menneske får Omskærelse på en Sabbat, for at Mose Lov ikke skal brydes, ere I da vrede på mig, fordi jeg har gjort et helt Menneske rask på en Sabbat? 24 Dømmer ikke efter Skinnet, men dømmer en retfærdig Dom!"
25 Da sagde nogle af dem fra Jerusalem: "Er det ikke ham, som de søge at slå ihjel? 26 Og se, han taler frit, og de sige intet til ham; mon Rådsherrerne virkelig skulde have erkendt, at han er Kristus? 27 Dog vi vide, hvorfra denne er; men når Kristus kommer, kender ingen, hvorfra han er." 28 Derfor råbte Jesus, idet han lærte i Helligdommen, og sagde: "Både kende I mig og vide, hvorfra jeg er! Og af mig selv er jeg ikke kommen, men han, som sendte mig, er sand, han, hvem I ikke kende. 29 Jeg kender ham; thi jeg er fra ham, og han har udsendt mig." 30 De søgte da at gribe ham; og ingen lagde Hånd på ham, thi hans Time var endnu ikke kommen. 31 Men mange af Folket troede på ham, og de sagde: "Når Kristus kommer, mon han da skal gøre flere Tegn, end denne har gjort?"
37 Men på den sidste, den store Højtidsdag stod Jesus og råbte og sagde: "Om nogen tørster,han komme til mig og drikke! 38 Den, som tror på mig, af hans Liv skal der, som Skriften har sagt, flyde levende Vandstrømme:" 39 Men dette sagde han om den Ånd, som de, der troede på ham, skulde få; thi den Helligånd var der ikke endnu, fordi Jesus endnu ikke var herliggjort.