Revised Common Lectionary (Complementary)
12 Og Herren sagde til Moses: "Stig op til mig på Bjerget og bliv der, så vil jeg give dig Stentavlerne, Loven og Budet, som jeg har opskrevet til Vejledning for dem." 13 Da bød Moses og Josua, hans Medhjælper op, og Moses steg op på Guds Bjerg; 14 men til de Ældste sagde han: "Vent på os her, til vi kommer tilbage til eder. Se, Aron og Hur er hos eder; er der nogen, der har en Retstrætte, kan han henvende sig til dem!" 15 Derpå steg Moses op på Bjerget. Da indhyllede Skyen Bjerget, 16 og Herrens Herlighed nedlod sig på Sinaj Bjerg. Og Skyen indhyllede Sinaj Bjerg i seks Dage, men den syvende Dag råbte Herren ud fra Skyen til Moses; 17 og medens Herrens Herlighed viste sig for Israeliternes Øjne som en fortærende Ild på Bjergets Top, 18 gik Moses ind i Skyen og steg op på Bjerget. Og Moses blev på Bjerget i fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter.
2 Hvorfor fnyser Hedninger, hvi pønser Folkefærd på hvad fåfængt er? 2 Jordens Konger rejser sig, Fyrster samles til Råd mod Herren og mod hans Salvede: 3 "Lad os sprænge deres Bånd og kaste Rebene af os!"
4 Han, som troner i Himlen, ler, Herren, han spotter dem. 5 Så taler han til dem i Vrede, forfærder dem i sin Harme: 6 "Jeg har dog indsat min Konge på Zion, mit hellige Bjerg!" 7 Jeg kundgør Herrens Tilsagn. Han sagde til mig: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag! 8 Bed mig, og jeg giver dig Hedningefolk til Arv og den vide Jord i Eje; 9 med Jernspir skal du knuse dem og sønderslå dem som en Pottemagers Kar!"
10 Og nu, I Konger, vær kloge, lad eder råde, I Jordens Dommere, 11 tjener Herren i Frygt, fryd jer med Bæven! 12 Kysser Sønnen, at ikke han vredes og I forgår! Snart blusset hans Vrede op. Salig hver den, der lider på ham!
99 Herren har vist, han er Konge, Folkene bæver, han troner på Keruber, Jorden skælver! 2 Stor er Herren på Zion, ophøjet over alle Folkeslag; 3 de priser dit Navn, det store og frygtelige; hellig er han! 4 Du er en Konge, der elsker Retfærd, Retten har du grundfæstet, i Jakob, øved du Ret og Retfærd. 5 Ophøj Herren vor Gud, bøj eder for hans Fødders Skammel; hellig er han! 6 Moses og Aron er blandt hans Præster og Samuel blandt dem, der påkalder hans Navn; de råber til Herren, han svarer; 7 i Skystøtten taler han til dem, de holder hans Vidnesbyrd, Loven, han gav dem; 8 Herre vor Gud, du svarer dem. Du var dem en Gud, som tilgav og frikendte dem, for hvad de gjorde. 9 Ophøj Herren vor Gud, bøj eder for hans hellige Bjerg, thi hellig er Herren vor Gud!
16 Thi vi have ikke fulgt klogtigt opdigtede Fabler, da vi kundgjorde eder vor Herres Jesu Kristi Kraft og Tilkommelse, men vi have været Øjenvidner til hans Majestæt, 17 nemlig da han fik Ære og Herlighed af Gud Fader, idet en sådan Røst lød til ham fra den majestætiske Herlighed: "Denne er min Søn, den elskede, i hvem jeg har Velbehag." 18 Og vi hørte denne Røst lyde fra Himmelen, da vi vare med ham på det hellige Bjerg. 19 Og des mere stadfæstet have vi det profetiske Ord, hvilket I gøre vel i at agte på som på et Lys, der skinner på et mørkt Sted, indtil Dagen bryder frem, og Morgenstjernen oprinder i eders Hjerter, 20 idet I fornemmelig mærke eder dette, at ingen Profeti i Skriften beror på egen Tydning. 21 Thi aldrig er nogen Profeti bleven fremført ved et Menneskes Villie; men drevne af den Helligånd talte hellige Guds Mænd.
17 Og seks Dage derefter tager Jesus Peter og Jakob og hans Broder Johannes med sig og fører dem afsides op på et højt Bjerg. 2 Og han blev forvandlet for deres Øjne, og hans Åsyn skinnede som Solen, men hans Klæder bleve hvide som Lyset. 3 Og se, Moses og Elias viste sig for dem og samtalede med ham. 4 Da tog Peter til Orde og sagde til Jesus: "Herre! det er godt, at vi ere her; vil du, da lader os gøre tre Hytter her, dig en og Moses en og Elias en." 5 Medens han endnu talte, se, da overskyggede en lysende Sky dem; og se, der kom fra Skyen en Røst. som sagde: "Denne er min Søn. den elskede, i hvem jeg har Velbehag; hører ham!" 6 Og da Disciplene hørte det, faldt de på deres Ansigt og frygtede såre. 7 Og Jesus trådte hen og rørte ved dem og sagde: "Står op, og frygter ikke!" 8 Men da de opløftede deres Øjne, så de ingen uden Jesus alene. 9 Og da de gik ned fra Bjerget, bød Jesus dem og sagde: "Taler ikke til nogen om dette Syn, førend Menneskesønnen er oprejst fra de døde."