Revised Common Lectionary (Complementary)
105 Dit Ord er en Lygte for min Fod, et Lys på min Sti. 106 Jeg svor en Ed og holdt den: at følge dine retfærdige Lovbud. 107 Jeg er såre ydmyget, Herre, hold mig i Live efter dit Ord! 108 Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, Herre, og lær mig dine Lovbud! 109 Altid går jeg med Livet i Hænderne, men jeg glemte ikke din Lov. 110 De gudløse lægger Snarer for mig, men fra dine Befalinger for jeg ej vild. 111 Dine Vidnesbyrd fik jeg til evigt Eje, thi de er mit Hjertes Glæde. 112 Jeg bøjed mit Hjerte til at holde dine Vedtægter for evigt til Enden.
6 Gå hen til Myren, du lade, se dens Færd og bliv viis. 7 Skønt uden Fyrste, Foged og Styrer, 8 sørger den dog om Somren for Æde og sanker sin Føde i Høst. 9 Hvor længe vil du ligge, du lade, når står du op af din Søvn? 10 Lidt Søvn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte Hænder: 11 som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en skjoldvæbnet Mand. 12 En Nidding, en ussel Mand er den, som vandrer med Falskhed i Munden, 13 som blinker med Øjet, skraber med Foden og giver Tegn med Fingrene, 14 som smeder Rænker i Hjertet og altid kun ypper Kiv; 15 derfor kommer hans Undergang brat, han knuses på Stedet, kan ikke læges. 16 Seks Ting hader Herren, syv er hans Sjæl en Gru: 17 Stolte Øjne, Løgnetunge, Hænder, der udgyder uskyldigt Blod, 18 et Hjerte, der udtænker onde Råd, Fødder, der haster og iler til ondt, 19 falsk Vidne, der farer med Løgn, og den, som sætter Splid mellem Brødre.
20 Min Søn, tag Vare på din Faders Bud, opgiv ikke din Moders Belæring, 21 bind dem altid på dit Hjerte, knyt dem fast om din Hals; 22 på din Vandring lede den dig, på dit Leje vogte den dig, den tale dig til, når du vågner; 23 thi Budet er en Lygte, Læren Lys, og Tugtens Revselse Livets Vej
12 Jesus talte da atter til dem og sagde: "Jeg er Verdens Lys; den, som følger mig, skal ikke vandre i Mørket, men have Livets Lys." 13 Da sagde Farisæerne til ham: "Du vidner om dig selv; dit Vidnesbyrd er ikke sandt." 14 Jesus svarede og sagde til dem: "Om jeg end vidner om mig selv. er mit Vidnesbyrd sandt; thi jeg ved, hvorfra jeg kom, og hvor jeg går hen; men I vide ikke, hvorfra jeg kommer, og hvor jeg går hen. 15 I dømme efter Kødet; jeg dømmer ingen. 16 Men om jeg også dømmer, er min Dom sand; thi det er ikke mig alene, men mig og Faderen, han, som sendte mig. 17 Men også i eders Lov er der skrevet, at to Menneskers Vidnesbyrd er sandt. 18 Jeg er den, der vidner om mig selv, og Faderen, som sendte mig, vidner om mig." 19 Derfor sagde de til ham: "Hvor er din Fader?" Jesus svarede: "I kende hverken mig eller min Fader; dersom I kendte mig, kendte I også min Fader." 20 Disse Ord talte Jesus ved Tempelblokken, da han lærte i Helligdommen; og ingen greb ham, fordi hans Time endnu ikke var kommen. 21 Da sagde han atter til dem: "Jeg går bort, og I skulle lede efter mig, og I skulle dø i eders Synd; hvor jeg går hen, kunne I ikke komme." 22 Da sagde Jøderne: "Mon han vil slå sig selv ihjel, siden han siger: Hvor jeg går hen, kunne I ikke komme?" 23 Og han sagde til dem: "I ere nedenfra, jeg er ovenfra; I ere af denne Verden, jeg er ikke af denne Verden. 24 Derfor har jeg sagt eder, at I skulle dø i eders Synder; thi dersom I ikke tro, at det er mig, skulle I dø i eders Synder." 25 De sagde da til ham: "Hvem er du?" Og Jesus sagde til dem: "Just det, som jeg siger eder. 26 Jeg har meget at tale og dømme om eder; men den, som sendte mig, er sanddru, og hvad jeg har hørt af ham, det taler jeg til Verden." 27 De forstode ikke, at han talte til dem om Faderen. 28 Da sagde Jesus til dem: "Når I få ophøjet Menneskesønnen, da skulle I kende, at det er mig, og at jeg gør intet af mig selv; men som min Fader har lært mig, således taler jeg. 29 Og han, som sendte mig, er med mig; han har ikke ladet mig alene, fordi jeg; gør altid det, som er ham til Behag."
30 Da han talte dette, troede mange på ham.