Revised Common Lectionary (Complementary)

21 Til Sangmesteren. En Salme af David.

² Herre, Kongen er glad ved din Vælde, hvor frydes han højlig over din Frelse! ³ Hvad hans Hjerte ønskede, gav du ham, du afslog ikke hans Læbers Bøn. - Sela. ⁴ Du kom ham i Møde med rig Velsignelse, satte en Krone af Guld på hans Hoved. ⁵ Han bad dig om Liv, og du gav ham det, en Række af Dage uden Ende. ⁶ Stor er hans Glans ved din Frelse, Højhed og Hæder lægger du på ham. ⁷ Ja, evig Velsignelse gav du ham, med Fryd for dit Åsyn glæded du ham. ⁸ Thi Kongen stoler på Herren, ved den Højestes Nåde rokkes han ikke.

⁹ Til alle dine Fjender når din Hånd, din højre når dine Avindsmænd. ¹⁰ Du gør dem til et luende Bål, når du viser dig; Herren sluger dem i sin Vrede. Ild fortærer dem. ¹¹ Du rydder bort deres Frugt af Jorden, deres Sæd blandt Menneskens Børn. ¹² Thi de søger at volde dig ondt, spinder Rænker, men evner intet; ¹³ thi du slår dem på Flugt, med din Bue sigter du mod deres Ansigt.

¹⁴ Herre, stå op i din Vælde, med Sang og med Spil vil vi prise dit Storværk!

24 Se, Herren gør Jorden tom og øde og vender op og ned på dens Overflade, han spreder dens Beboere; ² det går Lægfolk som Præst, Træl som Herre, Trælkvinde som Frue, Køber som Sælger, Långiver som Låntager, Ågerkarl som Skyldner. ³ Jorden tømmes og plyndres i Bund og Grund, thi Herren har talet dette Ord. ⁴ Jorden blegner og segner, Jorderig sygner og segner, Jordens Højder sygner hen. ⁵ Vanhellig blev Jorden under dem, som bor der, thi Lovene krænked de, overtrådte Budet, brød den evige Pagt. ⁶ Derfor fortærer Forbandelse Jorden, og bøde må de, som bor der. Derfor svides Jordens Beboere bort, kun få af de dødelige levnes.

⁷ Druesaften sørger, Vinranken sygner alle de hjertensglade sukker; ⁸ Håndpaukens Klang er endt, de jublendes Larm hørt op, endt er Citrens Klang. ⁹ De drikker ej Vin under Sang, besk smager den stærke Drik. ¹⁰ Den øde Stad ligger nedbrudt, stængt er hver Boligs Indgang. ¹¹ Man jamrer over Vinen på Gaden, bort er al Glæde svundet; landflygtig er Landets Fryd. ¹² I Byen er Øde tilbage, og Porten er hugget i Splinter.

¹³ Thi på Jorden midt iblandt Folkene går det, som når Olietræets Frugt slås ned, som ved Efterslæt, når Vinen er høstet: ¹⁴ Disse opløfter Røsten, jubler over Herrens Storhed, råber fra Vesten: ¹⁵ "Derfor skal I ære Herren i Østen, på Havets Strande Herrens, Israels Guds, Navn!" ¹⁶ Fra Jordens Grænse hører vi Lovsange: "Hil den retfærdige!" Men jeg siger: Jeg usle, jeg usle, ve mig, Ransmænd raner, Ransmænd raner Ran,

4 Så bede vi eder i øvrigt, Brødre! og formane eder i den Herre Jesus, at som I jo have lært af os, hvorledes I bør vandre og behage Gud, således som I jo også gøre, at I således må gøre end yderligere Fremgang. ² I vide jo, hvilke Bud vi gave eder ved den Herre Jesus. ³ Thi dette er Guds Villie, eders Helliggørelse, at I afholde eder fra Utugt; ⁴ at hver af eder veed at vinde sig sin egen Hustru i Hellighed og Ære, ⁵ ikke i Begærings Brynde som Hedningerne, der ikke kende Gud; ⁶ at ingen foruretter og bedrager sin Broder i nogen Sag; thi Herren er en Hævner over alt dette, som vi også før have sagt og vidnet for eder. ⁷ Thi Gud kaldte os ikke til Urenhed, men til Helliggørelse. ⁸ Derfor altså, den, som foragter dette, han foragter ikke et Menneske, men Gud, som også giver sin Helligånd til eder.

⁹ Men om Broderkærligheden have I ikke nødig, at jeg skal skrive eder til; thi I ere selv oplærte af Gud til at elske hverandre; ¹⁰ det gøre I jo også imod alle Brødrene i hele Makedonien; men vi formane eder, Brødre! til yderligere Fremgang ¹¹ og til at sætte en Ære i at leve stille og varetage hver sit og arbejde med eders Hænder, således som vi bød eder, ¹² for at I kunne vandre sømmeligt over for dem, som ere udenfor, og for ikke at trænge til nogen.