Revised Common Lectionary (Complementary)
122 Jeg frydede mig, da de sagde til mig: "Vi drager til Herrens Hus!" 2 Så står vore Fødder da i dine Porte, Jerusalem, 3 Jerusalem bygget som Staden, hvor Folket samles; 4 thi did op drager Stammerne, Herrens Stammer en Vedtægt for Israel om at prise Herrens Navn. 5 Thi der står Dommersæder, Sæder for Davids Hus.
6 Bed om Jerusalems Fred! Ro finde de, der elsker dig! 7 Der råde Fred på din Mur, Tryghed i dine Borge! 8 For Brødres og Frænders Skyld vil jeg ønske dig Fred, 9 for Herren vor Guds hus's skyld vil jeg søge dit bedste.
6 Da nu Menneskene begyndte at blive talrige på Jorden og der fødtes dem Døtre, 2 fik Gudssønnerne Øje på Menneskedøtrenes Skønhed, og de tog: så mange af dem, som de lystede, til Hustruer. 3 Da sagde Herren: "Min Ånd: skal ikke for evigt blive i Menneskene, eftersom de jo dog er Kød; deres Dage skal være 120 År."
4 I hine Dage, da Gudssønnerne gik ind til Menneskedøtrene og disse fødte dem Børn men også senere hen i Tiden - levede Kæmperne på Jorden. Det er Heltene, hvis Ry når tilbage til Fortids Dage. 5 Men Herren så, at Menneskenes, Ondskab tog til på Jorden, og at deres Hjerters Higen og Tragten kun var ond Dagen lang. 6 Da angrede Herren, at han havde gjort Menneskene på Jorden, og det. skar ham i Hjertet. 7 Og Herren sagde: "Jeg vil udslette Menneskene, som jeg har skabt, af Jordens Flade, både Mennesker, Kvæg, Kryb og Himmelens, Fugle, thi jeg angrer, at jeg gjorde dem!" 8 Men Noa fandt Nåde for Herrens Øjne
9 Dette er Noas Slægtebog. Noa var en retfærdig, ustraffelig Mand blandt sine samtidige; Noa vandrede med Gud. 10 Noa avlede tre Sønner: Sem, Kam og Jafet.
11 Men Tro er en Fortrøstning til det, som håbes, en Overbevisning om Ting, som ikke ses. 2 Ved den fik jo de gamle godt Vidnesbyrd. 3 Ved Tro fatte vi, at Verden er bleven skabt ved Guds Ord, så det ikke er af synlige Ting, at det, som ses, er blevet til. 4 Ved Tro ofrede Abel Gud et bedre Offer end Kain, og ved den fik han det Vidnesbyrd, at han var retfærdig, idet Gud bevidnede sit Velbehag i hans Gaver; og ved den taler han endnu efter sin Død. 5 Ved Tro blev Enok borttagen, for at han ikke skulde se Døden, og han blev ikke funden, efterdi Gud havde taget ham bort; thi før Borttagelsen har han fået det Vidnesbyrd, at han har behaget Gud. 6 Men uden Tro er det umuligt at behage ham; thi den, som kommer frem for Gud, bør tro, at han er til, og at han bliver deres Belønner, som søge ham. 7 Ved Tro var det, at Noa, advaret af Gud om det, som endnu ikke sås, i Gudsfrygt indrettede en Ark til Frelse for sit Hus; ved den domfældte han Verden og blev Arving til Retfærdigheden ifølge Tro.