Revised Common Lectionary (Complementary)
46 Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. Al-alamot. En Sang.
2 Gud er vor Tilflugt og Styrke, en Hjælp i Angster, prøvet til fulde 3 Derfor frygter vi ikke, om Jorden end bølger og Bjergene styrter i Havenes Skød, 4 om end deres Vande bruser og syder og Bjergene skælver ved deres Vælde. - Sela.
5 En Flod og dens Bække glæder Guds Stad, den Højeste har helliget sin Bolig; 6 i den er Gud, den rokkes ikke, Gud bringer den Hjælp, når Morgen gryr. 7 Folkene larmed, Rigerne vakled, han løfted Røsten, så Jorden skjalv, 8 Hærskarers Herre er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. - Sela.
9 Kom hid og se på Herrens Værk, han har udført frygtelige Ting på Jord. 10 Han gør Ende på Krig til Jordens Grænser, han splintrer Buen, sønderbryder Spydene, Skjoldene tænder han i Brand. 11 Hold inde og kend, at jeg er Gud, ophøjet blandt Folkene, ophøjet på Jorden! 12 Hærskarers Herre er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. - Sela.
18 Derfor, så siger Herren om Josiass Søn, kong Jojakim af Juda: Over ham skal ej klages: "Ve min Broder, ve min Søster!" eller grædes: "Ve min Herre, ve hans Herlighed!" 19 Et Æsels Jordefærd får han, slæbes ud, slænges hen uden for Jerusalems Porte.
20 Stig op på Libanon og skrig, løft Røsten i Basan, skrig fra Abarim, thi knuste er alle dine kære. 21 Jeg taled dig til i din Tryghed, du nægted at høre; at overhøre min Røst var din Skik fra din Ungdom. 22 For alle dine Hyrder skal Storm være Hyrde, i Fangenskab går dine kære; da får du Skam og Skændsel for al din Ondskab. 23 Du, som bor på Libanon og bygger i Cedrene, hvor stønner du, når Smerter kommer over dig, Veer som en fødendes!
24 Så sandt jeg lever, lyder det fra Herren: Om også Konja, Kong Jojakim af Judas Søn, var en Seglring på min højre Hånd, jeg rev ham bort. 25 Jeg giver dig i deres Hånd, som står dig efter Livet, i deres Hånd, for hvem du ræddes, og i Kong Nebukadrezar af Babels og Kaldæernes Hånd. 26 Jeg slynger dig og din Moder, som fødte dig, bort til et andet Land, hvor I ikke fødtes, og der skal I dø; 27 men til det Land, deres Sjæle længes tilbage til, skal de ikke vende hjem.
28 Er denne Konja da et usselt, sønderslået Kar, et Redskab, ingen bryder sig om? Hvorfor skal han og hans Afkom slynges og kastes til et Land, de ikke kender? 29 Land, Land, Land, hør Herrens Ord: 30 Så siger Herren: Optegn denne Mand som barnløs, som en Mand, der ingen Lykke har i sit Liv; thi det skal ikke lykkes nogen af hans Afkom at sætte sig på Davids Trone og atter herske over Juda.
15 Men de bare også de små Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men da Disciplene så det, truede de dem. 16 Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: "Lader de små Børn komme til mig, og formener dem det ikke; thi Guds Rige hører sådanne til. 17 Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det."