Revised Common Lectionary (Complementary)

98 Syng Herren en sang, thi vidunderlige ting har han gjort; Sejren vandt ham hans højre, hans hellige Arm. ² Sin Frelse har Herren gjort kendt, åbenbaret sin Retfærd for Folkenes Øjne; ³ han kom sin Nåde mod Jakob i Hu, sin Trofasthed mod Israels Hus. Den vide Jord har skuet vor Guds Frelse. ⁴ Råb af Fryd for Herren, al Jorden, bryd ud i Jubel og Lovsang; ⁵ lovsyng Herren til Citer, lad Lovsang tone til Citer, ⁶ råb af Fryd for Kongen, Herren, til Trompeter og Hornets Klang! ⁷ Havet med dets Fylde skal bruse, Jorderig og de, som bor der, ⁸ Strømmene klappe i Hænder, Bjergene juble til Hobe ⁹ for Herrens Åsyn, thi han kommer, han kommer at dømme Jorden; han dømmer Jorden med Retfærd og Folkeslag med Ret!

10 Og jeg skuede og se, over hvælvingen over kerubernes hoveder var der noget som Safir; noget ligesom en Trone viste sig over dem. ² Så sagde han til Manden i det linnede Klædebon: "Gå ind mellem Hjulene under keruberne og tag Hænderne fulde af glødende Kul fra Rummet mellem Keruberne og strø det ud over Byen!" Og jeg så ham gå derhen. ³ Keruberne stod sønden for Templet, da Manden gik derhen, og Skyen fyldte den indre Forgård. ⁴ Og Herrens Herlighed hævede sig fra Keruberne og flyttede sig hen til Templets Tærskel; da fyldtes Templet af Skyen, og Forgården fyldtes af Herrens Herligheds Glalans. ⁵ Og Suset af Kerubernes Vinger hørtes helt ud i den ydre Forgård som Gud den Almægtiges Røst, når han taler. ⁶ Så bød han Manden i det linnede Klædebon: "Tag Ild fra Rummet mellem Hjulene, inde mellem keruberne!" Og Manden stillede sig hen ved Siden af det ene Hjul ⁷ og rakte Hånden ind i Ilden, som brændte mellem Keruberne, og kom ud med noget deraf. ⁸ Under Kerubernes Vinger sås noget, der lignede en Menneskehånd; ⁹ og jeg skuede, og se, der var fire Hjul ved Siden af Keruberne, eet ved hver Kerub, og Hjulene var som funklende Krysolit at se til. ¹⁰ De så alle fire ens ud, og det var, som om der i hvert Hjul var et andet Hjul, ¹¹ De kunde gå til alle fire Sider de vendte sig ikke, når de gik. Thi de gik i den Retning, den forreste vendte, og de vendte sig ikke, når de gik. ¹² Hele deres Legeme, Ryg, Hænder og Vinger og ligeledes Hjulene var fulde af Øjne rundt om; således var det med alle fire Hjul. ¹³ Og jeg hørte, at Hjulene kaldtes Galgal. ¹⁴ Hver af dem havde fire Ansigter; det ene var et Kerubansigt, det andet et Menneskeansigt, det tredje et Løveansigt og det fjerde et Ørneansigt. ¹⁵ Og Keruberne hævede sig i Vejret. Det var det samme levende Væsen, jeg så ved Floden Kebar. ¹⁶ Når Keruberne gik, gik også Hjulene ved Siden af, og når Keruberne løftede Vingerne for at hæve sig fra Jorden, vendte Hjulene sig ikke fra dem; ¹⁷ når de standsede, standsede også de; og når de hævede sig, hævede de sig med, thi Væsenets Ånd var i dem.

¹⁸ Så forlod Herrens Herlighed Templets Tærskel og stillede sig over Keruberne. ¹⁹ Og jeg så, hvorledes Keruberne løftede Vingerne og hævede sig fra Jorden, da de gik, og Hjulene med dem; og de standsede ved Indgangen til Herrens Huses Østport, og Israels Guds Herlighed var oven over dem.

²⁰ Men da han blev spurgt af Farisæerne om, når Guds Rige kommer, svarede han dem og sagde: "Guds Rige kommer ikke således, at man kan vise derpå. ²¹ Ikke heller vil man sige: Se her, eller: Se der er det; thi se, Guds Rige er inden i eder."

²² Men han sagde til Disciplene: "Der skal komme Dage, da I skulle attrå at se en af Menneskesønnens Dage, og I skulle ikke se den. ²³ Og siger man til eder: Se der, eller: Se her er han, så går ikke derhen, og løber ikke derefter! ²⁴ Thi ligesom Lynet, når det lyner fra den ene Side af Himmelen, skinner til den anden Side af Himmelen, således skal Menneskesønnen være på sin Dag. ²⁵ Men først bør han lide meget og forkastes af denne Slægt. ²⁶ Og som det skete i Noas Dage, således skal det også være i Menneskesønnens Dage: ²⁷ De spiste, drak, toge til Ægte, bleve bortgiftede indtil den Dag, da Noa gik ind i Arken, og Syndfloden kom og ødelagde alle. ²⁸ Ligeledes, som det skete i Loths Dage: De spiste, drak, købte, solgte, plantede, byggede; ²⁹ men på den Dag, da Loth gik ud af Sodoma, regnede Ild og Svovl ned fra Himmelen og ødelagde dem alle: ³⁰ på samme Måde skal det være på den Dag, da Menneskesønnen åbenbares. ³¹ På den dag skal den, som er på Taget og har sine Ejendele i Huset, ikke stige ned for at hente dem; og ligeså skal den, som er på Marken, ikke vende tilbage igen! ³² Kommer Loths Hustru i Hu! ³³ Den, som søger at bjærge sit Liv, skal miste det; og den, som mister det, skal beholde Livet. ³⁴ Jeg siger eder: I den Nat skulle to Mænd være på eet Leje; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage. ³⁵ To Kvinder skulle male på samme Kværn; den ene skal tages med, og den anden skal lades tilbage. ³⁶ To Mænd skulle være på Marken; den ene skal tages med. og den anden skal lades tilbage." ³⁷ Og de svare og sige til ham: "Hvor, Herre?" Men han sagde til dem: "Hvor Ådselet er, der ville også Ørnene samle sig."