Print Page Options
Previous Prev Day Next DayNext

Revised Common Lectionary (Complementary)

Daily Bible readings that follow the church liturgical year, with thematically matched Old and New Testament readings.
Duration: 1245 days
Dette er Biblen på dansk (DN1933)
Version
Job 19:23-27

23 Ak, gid mine Ord blev skrevet op, blev tegnet op i en Bog, 24 med Griffel af Jern, med Bly indristet i Hlippen for evigt! 25 Men jeg ved, at min Løser lever, over Støvet vil en Forsvarer stå frem. 26 Når min sønderslidte Hud er borte, skal jeg ud fra mit Kød skue Gud, 27 hvem jeg skal se på min Side; ham skal mine Øjne se, ingen fremmed! Mine Nyrer forgår i mit Indre!

Salme 17:1-9

17 Herre, hør en retfærdig Sag, lyt til min Klage lån Øre til Bøn fra svigløse Læber! Fra dig skal min Ret udgå, thi hvad ret er, ser dine Øjne. Prøv mit Hjerte, se efter om Natten, ransag mig, du finder ej Svig hos mig. Ej synded min Mund, hvad end Mennesker gjorde; ved dine Læbers Ord vogted jeg mig for Voldsmænds Veje; mine Skridt har holdt dine Spor, jeg vaklede ej på min Gang.

Jeg råber til dig, thi du svarer mig, Gud, bøj Øret til mig, hør på mit Ord! Vis, dig underfuldt nådig, du Frelser for dem, der tyr til din højre for Fjender! Vogt mig som Øjestenen, skjul mig i dine Vingers Skygge for gudløse, der øver Vold imod mig, glubske Fjender, som omringer mig;

2 Tessalonikerne 2:1-5

Men vi bede eder, Brødre! angående vor Herres Jesu Kristi Tilkommelse og vor Samling til ham, at I ikke i en Hast må lade eder bringe fra Besindelse eller forskrække hverken ved nogen Ånd eller ved nogen Tale eller Brev, der skulde være fra os, som om Herrens Dag var lige for Hånden. Lad ingen bedrage eder i nogen Måde; thi først må jo Frafaldet komme og Syndens Menneske åbenbares, Fortabelsens Søn, han, som sætter sig imod og ophøjer sig over alt. hvad der kaldes Gud eller Helligdom, så at han sætter sig i Guds Tempel og udgiver sig selv for at være Gud. Komme I ikke i Hu, at jeg sagde eder dette, da jeg endnu var hos eder?

2 Tessalonikerne 2:13-17

13 Men vi ere skyldige at takke Gud altid for eder, I af Herren elskede Brødre! fordi Gud har udvalgt eder fra Begyndelsen til Frelse ved Åndens Helligelse og Tro på Sandheden, 14 hvortil han kaldte eder ved vort Evangelium, for at I skulde vinde vor Herres Jesu Kristi Herlighed.

15 Så står da fast, Brødre! og holder fast ved de Overleveringer, hvori I bleve oplærte, være sig ved vor Tale eller vort Brev. 16 Men han selv, vor Herre Jesus Kristus og Gud vor Fader, som har elsket og givet os en evig Trøst og et godt Håb i Nåde, 17 han trøste eders Hjerter og styrke eder i al god Gerning og Tale!

Lukas 20:27-38

27 Men nogle af Saddukæerne, som nægte, at der er Opstandelse, kom til ham og spurgte ham og sagde: 28 "Mester! Moses har foreskrevet os: Dersom en har en Broder, som er gift, og denne dør barnløs, da skal hans Broder tage Hustruen og oprejse sin Broder Afkom. 29 Nu var der syv Brødre; og den første tog en Hustru og døde barnløs. 30 Ligeså den anden. 31 Og den tredje tog hende, og således også alle syv; de døde uden at efterlade Børn. 32 Men til sidst døde også Hustruen. 33 Hvem af dem får hende så til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle syv haft hende til Hustru." 34 Og Jesus sagde til dem: "Denne Verdens Børn tage til Ægte og bortgiftes; 35 men de, som agtes værdige til at få Del i hin Verden og i Opstandelsen fra de døde, tage hverken til Ægte eller bortgiftes. 36 Thi de kunne ikke mere dø; thi de ere Engle lige og ere Guds Børn, idet de ere Opstandelsens Børn. 37 Men at de døde oprejses, har også Moses givet til Kende i Stedet om Tornebusken, når han kalder Herren: Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud. 38 Men han er ikke dødes, men levendes Gud; thi for ham leve de alle."