Revised Common Lectionary (Complementary)

111 Halleluja! jeg takker Herren af hele mit hjerte i oprigtiges kreds og i menighed! ² Store er Herrens gerninger, gennemtænkte til bunds. ³ Hans værk er højhed og herlighed, hans retfærd bliver til evig tid. ⁴ Han har sørget for, at hans undere mindes, nådig og barmhjertig er Herren. ⁵ Dem, der frygter ham, giver han føde, han kommer for evigt sin pagt i hu. ⁶ Han viste sit folk sine vældige gerninger, da han gav dem folkenes eje. ⁷ Hans hænders værk er sandhed og ret, man kan lide på alle hans bud; ⁸ de står i al evighed fast, udført i sandhed og retsind. ⁹ Han sendte sit folk udløsning, stifted sin pagt for evigt. Helligt og frygteligt er hans navn. ¹⁰ Herrens frygt er visdoms begyndelse; forstandig er hver, som øver den. Evigt varer hans pris!

12 Mirjam og Aron tog til Orde mod Moses i Anledning af den kusjitiske Kvinde, han havde ægtet - han havde nemlig ægtet en kusjitisk Kvinde - ² og sagde: "Har Herren kun talet til Moses? Mon han ikke også har talet til os?" Og Herren hørte det. ³ Men den Mand Moses var såre sagtmodig, sagtmodigere end noget andet Menneske på Jorden.

⁴ Da sagde Herren i det samme til Moses, Aron og Mirjam: "Gå alle tre ud til Åbenbaringsteltet!" Og de gik alle tre derud. ⁵ Men Herren steg ned i Skystøtten og stillede sig ved Indgangen til Teltet og kaldte på Aron og Mirjam, og de gik begge derud. ⁶ Da sagde han: "Hør, hvad jeg siger: Når der ellers er en Profet iblandt eder, giver jeg mig til Kende for ham i Syner eller taler med ham i Drømme. ⁷ Anderledes er det med min Tjener Moses: han er tro i hele mit Hus; ⁸ med ham taler jeg Ansigt til Ansigt, ikke i Syner eller Gåder, han skuer Herrens Skikkelse; hvor tør I da tage til Orde mod min Tjener Moses?" ⁹ Og Herrens Vrede blussede op imod dem, og han gik bort. ¹⁰ Da så Skyen trak sig bort fra Teltet, se, da var Mirjam hvid som Sne af Spedalskhed, og da Aron vendte sig mod Mirjam, se, da var hun spedalsk. ¹¹ Da sagde Aron til Moses: "Ak, Herre, lad os dog ikke undgælde for den Synd, vi i Dårskab begik! ¹² Lad hende dog ikke blive som et dødfødt Barn, hvis Kød er halvt fortæret, når det kommer ud af Moders Liv!" ¹³ Moses råbte da til Herren og sagde: "Ak, gør hende dog rask igen!" ¹⁴ Og Herren svarede Moses: "Hvis hendes Fader havde spyttet hende i Ansigtet, måtte hun da ikke have båret sin Skam i syv Dage? Derfor skal hun i syv Dage være udelukket fra Lejren; så kan hun atter optages." ¹⁵ Da blev Mirjam udelukket fra Lejren i syv Dage, og Folket brød ikke op, før Mirjam atter var optaget.

¹² Og det skete, medens han var i en af Byerne, se, da var der en Mand fuld af Spedalskhed; og da han så Jesus, faldt han på sit Ansigt, bad ham og sagde: "Herre! om du vil, kan du rense mig." ¹³ Og han udrakte Hånden og rørte ved ham og sagde: "Jeg vil; bliv ren!" Og straks forlod Spedalskheden ham. ¹⁴ Og han bød ham, at han skulde ikke sige det til nogen, men "gå bort, og fremstil dig for Præsten, og offer for din Renselse, således som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem!" ¹⁵ Men Rygtet om ham udbredte sig end mere, og store Skarer kom sammen for at høre og for at helbredes for deres Sygdomme. ¹⁶ Men han gik bort til Ørkenerne og bad.