Print Page Options
Previous Prev Day Next DayNext

Revised Common Lectionary (Complementary)

Daily Bible readings that follow the church liturgical year, with thematically matched Old and New Testament readings.
Duration: 1245 days
Dette er Biblen på dansk (DN1933)
Version
Salme 146

146 Halleluja! Pris Herren, min Sjæl! Jeg vil prise Herren hele mit Liv, lovsynge min Gud, så længe jeg lever. Sæt ikke eders Lid til Fyrster, til et Menneskebarn, der ikke kan hjælpe! Hans Ånd går bort, han bliver til Jord igen, hans Råd er bristet samme Dag. Salig den, hvis Hjælp er Jakobs Gud, hvis Håb står til Herren hans Gud, som skabte Himmel og Jord, Havet og alf, hvad de rummer, som evigt bevarer sin Trofasthed og skaffer de undertrykte Ret, som giver de sultne Brød! Herren løser de fangne, Herren åbner de blindes Øjne, Herren rejser de bøjede, Herren elsker de retfærdige, Herren vogter de fremmede, opholder faderløse og Enker, men gudløses Vej gør han kroget. 10 Herren er Konge for evigt, din Gud, o Zion, fra Slægt til Slægt. Halleluja!

Ordsprogene 28:11-28

11 Rigmand tykkes sig viis, forstandig Småmand gennemskuer ham. 12 Når retfærdige jubler, er Herligheden stor, vinder gudløse frem, skal man lede efter Folk. 13 At dølge sin Synd fører ikke til Held, men bekendes og slippes den, finder man Nåde. 14 Saligt det Menneske, som altid ængstes, men forhærder man sit Hjerte, falder man i Ulykke. 15 En brølende Løve, en grådig Bjørn er en gudløs, som styrer et ringe Folk. 16 Uforstandig Fyrste øver megen Vold, langt Liv får den, der hader Rov. 17 Et Menneske, der tynges af Blodskyld, er på Flugt til sin Grav; man hjælpe ham ikke. 18 Den, som vandrer lydefrit, frelses, men den, som går Krogveje, falder i Graven. 19 Den mættes med brød, som dyrker sin Jord, med Fattigdom den, der jager efter Tomhed. 20 Ærlig Mand velsignes rigt, men Jag efter Rigdom undgår ej Straf. 21 At være partisk er ikke godt, en Mand kan forse sig for en Bid Brød. 22 Misundelig Mand vil i Hast vinde Gods; at Trang kommer over ham, ved han ikke. 23 Den, der revser, får Tak til sidst fremfor den, hvis Tunge er slesk. 24 Stjæle fra Forældre og nægte, at det, er Synd, er at være Fælle med hærgende Mand. 25 Den vindesyge vækker Splid, men den, der stoler på Herren, kvæges. 26 Den, der stoler på sit Vid, er en Tåbe, men den, der vandrer i Visdom, reddes. 27 Hvo Fattigmand giver, skal intet fattes, men mangefold bandes, hvo Øjnene lukker. 28 Vinder gudløse frem, kryber Folk i Skjul; når de omkommer, bliver de retfærdige mange.

Lukas 9:43-48

43 Men de bleve alle slagne af Forundring over Guds Majestæt. Men da alle undrede sig over alt det, han gjorde, sagde han til sine Disciple:

44 "Gemmer i eders Øren disse Ord: Menneskesønnen skal overgives i Menneskers Hænder." 45 Men de forstode ikke dette Ord, og det var skjult for dem, så de ikke begreb det, og de frygtede for at spørge ham om dette Ord.

46 Men der opstod den Tanke hos dem, hvem der vel var den største af dem. 47 Men da Jesus så deres Hjertes Tanke, tog, han et Barn og stillede det hos sig. 48 Og han sagde til dem: "Den, som modtager dette Barn for mit Navns Skyld, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager den, som udsendte mig; thi den, som er den mindste iblandt eder alle, han er stor."