Print Page Options
Previous Prev Day Next DayNext

Revised Common Lectionary (Complementary)

Daily Bible readings that follow the church liturgical year, with thematically matched Old and New Testament readings.
Duration: 1245 days
Dette er Biblen på dansk (DN1933)
Version
Salme 12

12 Til Sangmesteren. Efter den ottende. En Salme af David.

Herre, hjælp, thi de fromme er borte, svundet er Troskab blandt Menneskens Børn; de taler Løgn, den ene til den anden, med svigefulde Læber og tvedelt Hjerte. Hver svigefuld Læbe udrydde Herren, den Tunge, der taler store Ord, dem, som siger: "Vor Tunge gør os stærke, vore Læber er med os, hvo er vor Herre?"

"For armes Nød og fattiges Suk vil jeg nu stå op", siger Herren, "jeg frelser den, som man blæser ad."

Herrens Ord er rene Ord, det pure, syvfold lutrede Sølv. Herre, du vogter os, værner os evigt mod denne Slægt. De gudløse færdes frit overalt, når Skarn ophøjes blandt Menneskens Børn.

Ordsprogene 21:10-16

10 Den gudløses Sjæl har Lyst til ondt, hans Øjne ynker ikke hans Næste. 11 Må Spotter bøde, bliver tankeløs klog, har Vismand Fremgang, da vinder han kundskab. 12 Den Retfærdige har Øje med den gudløses Hus, han styrter gudløse Folk i Ulykke. 13 Hvo Øret lukker for Småmands Skrig, skal råbe selv og ikke få Svar. 14 Lønlig Gave mildner Vrede, Stikpenge i Brystfolden voldsom Harme. 15 Rettens Gænge er den retfærdiges Glæde, men Udådsmændenes Rædsel. 16 Den, der farer vild fra Kløgtens Vej, skal havne i Skyggers Forsamling.

Lukas 20:45-21:4

45 Men i hele Folkets Påhør sagde han til Disciplene: 46 "Vogter eder for de skriftkloge. som gerne ville gå i lange Klæder og holde af at lade sig hilse på Torvene og at have de fornemste Pladser i Synagogerne og at sidde øverst til Bords ved Måltiderne, 47 de, som opæde Enkers Huse og på Skrømt bede længe; disse skulle få des hårdere Dom."

21 Men idet han så op, fik han Øje på de rige, som lagde deres Gaver i Tempelblokken. Men han så en fattig Enke. som lagde to Skærve deri. Og han sagde: "Sandelig, siger jeg eder, at denne fattige Enke lagde mere i end de alle. Thi alle disse lagde af deres Overflod hen til Gaverne; men hun lagde af sin Fattigdom al sin Ejendom, som hun havde."