Revised Common Lectionary (Complementary)
113 Halleluja! Pris, I Herrens tjenere, pris Herrens navn! 2 Herrens navn være lovet fra nu og til evig tid; 3 fra sol i opgang til sol i bjærge være Herrens navn lovpriset! 4 Over alle folk er Herren ophøjet, hans herlighed højt over himlene. 5 Hvo er som Herren vor Gud, som rejste sin Trone i det høje 6 og skuer ned i det dybe - i Himlene og på Jorden - 7 som rejser den ringe af Støvet, løfter den fattige op af Skarnet 8 og sætter ham mellem Fyrster, imellem sit Folks Fyrster, 9 han, som lader barnløs Hustru sidde som lykkelig Barnemoder!
8 Ve dem, der føjer Hus til Hus, dem, der lægger Mark til Mark, så der ikke er Plads tilbage, men kun I har Landet i Eje. 9 Det lyder i mine Ører fra Hærskarers Herre: "For vist skal de mange Huse blive øde, de store og smukke skal ingen bebo; 10 thi på ti Tønder Vinland skal høstes en Bat, af en Homers Udsæd skal høstes en Efa. 11 Ve dem, der årle jager efter Drik og ud på Natten blusser af Vin! 12 Med Citre og Harper holder de Gilde, med Håndpauker, Fløjter og Vin, men ser ikke Herrens Gerning, har ej Syn for hans Hænders Værk. 13 Derfor skal mit Folk føres bort, før det ved det, dets Adel blive Hungerens Bytte, dets Hob vansmægte af Tørst. 14 Derfor vokser Dødsrigets Gridskhed, det spiler sit Gab uden Grænse; dets Stormænd styrter derned, dets larmende, lystige Slæng. 15 Mennesket bøjes, og Manden ydmyges, de stolte slår Øjnene ned; 16 men Hærskarers Herre ophøjes ved Dommen, den hellige Gud bliver helliget ved Retfærd. 17 Og der går Får på Græs, Geder afgnaver omkomnes Tomter. 18 Ve dem, der trækker Straffen hid med Brødens Skagler og Syndebod hid som med Vognreb, 19 som siger: "Lad ham skynde sig, haste med sit Værk, så vi får det at se; lad Israels Helliges Råd dog komme snart, at vi kan kende det!" 20 Ve dem, der kalder ondt for godt og godt for ondt, gør Mørke til Lys og Lys til Mørke, gør beskt til sødt og sødt til beskt! 21 Ve dem, der tykkes sig vise og er kloge i egne Tanker! 22 Ve dem, der er Helte til at drikke Vin og vældige til at blande stærke Drikke, 23 som for Gave giver den skyldige Ret og røver den skyldfri Retten, han har.
41 Og han satte sig lige over for Tempelblokken og så, hvorledes Mængden lagde Penge i Blokken, og mange rige lagde meget deri. 42 Og der kom en fattig Enke og lagde to Skærve i, hvilket er en Hvid". 43 Og han kaldte sine Disciple til sig og sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, denne fattige Enke har lagt mere deri end alle de som lagde i Tempelblokken. 44 Thi de lagde alle af deres Overflod; men hun lagde af sin Fattigdom alt det, hun havde, sin hele Ejendom."