Revised Common Lectionary (Complementary)

¹⁵ Se, jeg forelægger dig i Dag Livet og Lykken, Døden og Ulykken! ¹⁶ Hvis du lyder Herren din Guds Bud, som jeg i Dag pålægger dig, så at du elsker Herren din Gud og vandrer på hans Veje og holder hans Bud, Anordninger og Lovbud, så skal du leve og blive mangfoldig, og Herren din Gud vil velsigne dig i det Land, du skal ind og tage i Besiddelse. ¹⁷ Men hvis dit Hjerte vender sig bort, og:du ikke er lydig, men lader dig forføre til at tilbede fremmede Guder og dyrke dem, ¹⁸ så kundgør jeg eder i Dag, at I visselig skal gå til Grunde; I skal ikke komme til at leve længe i det Land, du skal ind og tage i Besiddelse efter at være gået over Jordan. ¹⁹ Jeg tager i Dag Himmelen og Jorden til Vidne mod eder på, at jeg har forelagt eder Livet og Døden, Velsignelsen og Forbandelsen. Så vælg da Livet, for at du og dit Afkom må leve, ²⁰ idet du elsker Herren din Gud og adlyder hans Røst og hænger ved ham; thi deraf afhænger dit Liv og Tallet på de Dage, du kommer til at bo i det Land, Herren svor at ville give dine Fædre, Abraham, Isak og Jakob.

1 Salig den Mand, som ikke går efter gudløses Råd, står på Synderes Vej eller sidder i Spotteres Lag, ² men har Lyst til Herrens Lov, og som grunder på hans Lov både Dag og Nat. ³ Han er som et Træ, der, plantet ved Bække, bærer sin Frugt til rette Tid, og Bladene visner ikke: Alt, hvad han gør, får han Lykke til.

⁴ De gudløse derimod er som Avner, Vinden bortvejrer. ⁵ Derfor består de gudløse ikke i Dommen og Syndere ej i retfærdiges Menighed. ⁶ Thi Herren kender retfærdiges Vej, men gudløses Vej brydes af.

¹ Paulus, Kristi Jesu Fange, og Broderen Timotheus til Filemon, vor elskede og Medarbejder, ² og til Søsteren Appia og Arkippus, vor Medstrider, og Menigheden i dit Hus; ³ Nåde være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus!

⁴ Jeg takker min Gud altid, når jeg kommer dig i Hu i mine Bønner, ⁵ efterdi jeg hører om din Kærlighed og den Tro, som du har til den Herre Jesus og til alle de hellige, ⁶ for at din Delagtighed i Troen må blive virksom for Kristus i Erkendelse af alt det gode, som er i eder. ⁷ Thi stor Glæde og Trøst har jeg fået af din Kærlighed, efterdi de helliges Hjerter ere blevne vederkvægede ved dig, Broder!

⁸ Derfor, endskønt jeg kunde med stor Frimodighed i Kristus befale dig det, som er tilbørligt, ⁹ så beder jeg dig dog hellere for Kærlighedens Skyld, sådan som jeg er, som den gamle Paulus, og nu tilmed Kristi Jesu Fange; ¹⁰ jeg beder dig for mit Barn, som jeg har avlet i mine Lænker, Onesimus, ¹¹ ham, som tilforn var dig unyttig, men nu er nyttig både for dig og for mig, ham, som jeg sender dig tilbage, ¹² ham, det er mit eget Hjerte. ¹³ Ham vilde jeg gerne beholde hos mig, for at han i dit Sted kunde tjene mig i Evangeliets Lænker. ¹⁴ Men, uden dit Samtykke vilde jeg intet gøre, for at din Godhed ikke skulde være som af Tvang, men af fri Villie. ¹⁵ Thi måske blev han derfor skilt fra dig en liden Tid, for at du kunde få ham igen til evigt Eje, ¹⁶ ikke mere som en Træl, men som mere end en Træl, som en elsket Broder, særlig for mig, men hvor meget mere for dig, både i Kødet og i Herren. ¹⁷ Dersom da du anser mig for din Medbroder, så modtag ham som mig! ¹⁸ Men har han gjort dig nogen Uret eller er dig noget skyldig, da før mig det til Regning! ¹⁹ Jeg, Paulus, skriver med min egen Hånd, jeg vil betale,for ikke at sige dig, at du desuden også skylder mig dig selv. ²⁰ Ja, Broder! lad mig få Gavn af dig i Herren, vederkvæg mit Hjerte i Kristus!

²¹ I Tillid til din Lydighed skriver jeg til dig, idet jeg ved, at du vil gøre endog mere end det, jeg siger.

²⁵ Men store Skarer gik med ham, og han vendte sig og sagde til dem: ²⁶ "Dersom nogen kommer til mig og ikke hader sin Fader og Moder og Hustru og Børn og Brødre og Søstre, ja endog sit eget Liv, kan han ikke være min Discipel. ²⁷ Den, som ikke bærer sit Kors og følger efter mig, kan ikke være min Discipel. ²⁸ Thi hvem iblandt eder, som vil bygge et Tårn, sætter sig ikke først hen og beregner Omkostningen, om han har nok til at fuldføre det, ²⁹ for at ikke, når han får lagt Grunden og ej kan fuldende det, alle, som se det, skulle begynde at spotte ham og sige: ³⁰ Dette Menneske begyndte at bygge og kunde ikke fuldende det. ³¹ Eller hvilken Konge, som drager ud for at gå i Kamp imod en anden Konge, sætter sig ikke først hen og rådslår, om han er mægtig til med ti Tusinde at møde den, som kommer imod ham med tyve Tusinde? ³² Men hvis ikke, sender han, medens den anden endnu er langt borte, Sendebud hen og underhandler om Fred. ³³ Således kan da ingen af eder, som ikke forsager alt det, han ejer, være min Discipel.