Revised Common Lectionary (Complementary)

⁶⁵ Du gjorde vel mod din Tjener, Herre, efter dit Ord. ⁶⁶ Giv mig Forstand og indsigt, thi jeg tror på dine Bud. ⁶⁷ For jeg blev ydmyget, for jeg vild, nu holder jeg dit Ord. ⁶⁸ God er du og gør godt, lær mig dine Vedtægter! ⁶⁹ De frække tilsøler mig med Løgn, men på dine Bud tager jeg hjerteligt Vare. ⁷⁰ Deres Hjerte er dorskt som Fedt, jeg har min Lyst i din Lov. ⁷¹ Det var godt, at jeg blev ydmyget, så jeg kunde lære dine Vedtægter. ⁷² Din Munds Lov er mig mere værd end Guld og Sølv i Dynger.

12 Men da Rehabeams Kongedømme var grundfæstet og hans Magt styrket, forlod han tillige med hele Israel Herrens Lov. ² Da drog i Kong Rehabeams femte Regeringsår Ægypterkongen Sjisjak op imod Jerusalem, fordi de havde været troløse mod Herren, ³ med 1200 Stridsvogne og 60.000 Ryttere, og der var ikke Tal på Krigerne, der drog med ham fra Ægypten, Libyere, Sukkijiter og Ætiopere; ⁴ og efter at have indtaget Fæstningerne i Juda drog han mod Jerusalem. ⁵ Da kom Profeten Sjemaja til Rehabeam og Judas Øverster, som var tyet sammen i Jerusalem for Sjisjak, og sagde til dem: "Så siger Herren: I har forladt mig, derfor har jeg også forladt eder og givet eder i Sjisjaks Hånd!" ⁶ Da ydmygede Israels Øverster og Kongen sig og sagde: "Herren er retfærdig!" ⁷ Og da Herren så, at de havde ydmyget sig, kom Herrens Ord til Sjemaja således: "De har ydmyget sig; derfor vil jeg ikke tilintetgøre dem, men frelse dem om ikke længe, og min Vrede skal ikke udgydes over Jerusalem ved Sjisjak; ⁸ men de skal komme til at stå under ham og lære at kende Forskellen mellem at tjene mig og at tjene Hedningemagterne!"

⁹ Så drog Sjisjak op mod Jerusalem og tog Skattene i Herrens Hus og i Kongens Palads; alt tog han, også de Guldskjolde, Salomo havde ladet lave. ¹⁰ Kong Rehabeam lod da i Stedet lave Kobberskjolde og gav dem i Forvaring hos Høvedsmændene for Livvagten, der holdt Vagt ved Indgangen til Kongens Palads; ¹¹ og hver Gang Kongen begav sig til Herrens Hus, kom Livvagten og hentede dem, og bagefter bragte de dem tilbage til Vagtstuen. ¹² Men da han havde ydmyget sig, vendfe Herrens Vrede sig fra ham, så han ikke helt tilintetgjorde ham; også i Juda var Forholdene gode.

⁷ Kommer eders Vejledere i Hu, som have forkyndt eder Guds Ord, og idet I betragte deres Vandrings Udgang, så efterligner deres Tro! ⁸ Jesus Kristus er i Går og i Dag den samme, ja, til evig Tid. ⁹ Lader eder ikke lede vild af mange Hånde og fremmede Lærdomme; thi det er godt, at Hjertet styrkes ved Nåden, ikke ved Spiser; thi deraf have de, som holdt sig dertil, ingen Nytte haft. ¹⁰ Vi have et Alter, hvorfra de, som tjene ved Tabernaklet, ikke have Ret til at spise. ¹¹ Thi de Dyr, hvis Blod for Syndens Skyld bæres ind i Helligdommen af Ypperstepræsten, deres Kroppe opbrændes uden for Lejren. ¹² Derfor led også Jesus uden for Porten, for at han kunde hellige Folket ved sit eget Blod. ¹³ Så lader os da gå ud til ham uden for Lejren, idet vi bære hans Forsmædelse; ¹⁴ thi her have vi ikke en blivende Stad, men vi søge den kommende. ¹⁵ Lader os da ved ham altid frembære Gud Lovprisnings Offer, det er: en Frugt af Læber, som bekende hans Navn. ¹⁶ Men glemmer ikke at gøre vel og at meddele; thi i sådanne Ofre har Gud Velbehag.

¹⁷ Lyder eders Vejledere og retter eder efter dem; thi de våge over, eders Sjæle som de, der skulle gøre Regnskab - for at de må gøre dette med Glæde og ikke sukkende: thi dette er eder ikke gavnligt. ¹⁸ Beder for os; thi vi ere forvissede om, at vi have en god Samvittighed, idet vi ønske at vandre rettelig i alle Ting. ¹⁹ Og jeg formaner eder des mere til at gøre dette, for at jeg desto snarere kan gives eder igen.

²⁰ Men Fredens Gud, som førte den store Fårenes Hyrde, vor Herre Jesus, op fra de døde med en evig Pagts Blod, ²¹ han bringe eder til Fuldkommenhed i alt godt, til at gøre hans Villie, og han virke i eder det, som er velbehageligt for hans Åsyn, ved Jesus Kristus: ham være Æren i Evighedernes Evigheder: Amen.