Print Page Options
Previous Prev Day Next DayNext

Revised Common Lectionary (Complementary)

Daily Bible readings that follow the church liturgical year, with thematically matched Old and New Testament readings.
Duration: 1245 days
Dette er Biblen på dansk (DN1933)
Version
Salme 112

112 Halleluja! Salig er den, der frygter Herren og ret har lyst til hans bud! Hans Æt bliver mægtig på Jord, den oprigtiges Slægt velsignes; Velstand og Rigdom er i hans Hus, hans Retfærdighed varer evindelig. For den oprigtige oprinder Lys i Mørke; han er mild, barmhjertig retfærdig. Salig den, der ynkes og låner ud og styrer sine Sager med Ret; thi han rokkes aldrig i Evighed, den retfærdige ihukommes for evigt; han frygter ikke for onde Tidender, hans Hjerte er trøstigt i Tillid, til Herren; fast er hans Hjerte og uden Frygt, indtil han skuer sine Fjender med Fryd; til fattige deler han rundhåndet ud, hans Retfærdighed varer evindelig; med Ære løfter hans Horn sig. 10 Den gudløse ser det og græmmer sig, skærer Tænder og går til Grunde; de gudløses Attrå bliver til intet.

Ordsprogene 21:1-4

21 En Konges hjerte er Bække i Herrens hånd, han leder det hen, hvor han vil. En Mand holder al sin Færd for ret, men Herren vejer Hjerter. At øve Ret og Skel er mere værd for Herren end Offer. Hovmodige Øjne, et opblæst Hjerte, selv gudløses Nyjord er Synd.

Ordsprogene 21:24-26

24 Den opblæste stolte kaldes en Spotter, han handler frækt i Hovmod. 25 Den lades Attrå bliver hans Død, thi hans Hænder vil intet bestille. 26 Ugerningsmand er stadig i Trang, den retfærdige giver uden at spare.

Matthæus 20:20-28

20 Da gik Zebedæus's Sønners Moder til ham med sine Sønner og faldt ned for ham og vilde bede ham om noget. 21 Men han sagde til hende: "Hvad vil du?" Hun siger til ham: "Sig, at disse mine to Sønner skulle i dit Rige sidde den ene ved din højre, den anden ved din venstre Side." 22 Men Jesus svarede og sagde: "I vide ikke, hvad I bede om. Kunne I drikke den Kalk, som jeg skal drikke?" De sige til ham: "Det kunne vi." 23 Han siger til dem: "Min Kalk skulle I vel drikke; men det at sidde ved min højre og ved min venstre Side tilkommer det ikke mig at give; men det gives til dem, hvem det er beredt af min Fader." 24 Og da de ti hørte dette, bleve de vrede på de to Brødre. 25 Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: "I vide, at Folkenes Fyrster herske over dem, og de store bruge Myndighed over dem. 26 Således skal det ikke være iblandt eder; men den, som vil blive stor iblandt eder, han skal være eders Tjener; 27 og den, som vil være den ypperste iblandt eder, han skal være eders Træl. 28 Ligesom Menneskesønnen ikke er kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og give sit Liv til en Genløsning for mange."