Revised Common Lectionary (Complementary)

82 Gud står frem i Guders Forsamling midt iblandt Guder holder han Dom ² "Hvor længe vil I dømme uredeligt og holde med de gudløse? - Sela. ³ Skaf de ringe og faderløse Ret, kend de arme og nødstedte fri; ⁴ red de ringe og fattige, fri dem ud af de gudløses Hånd! ⁵ Dog, de kender intet, sanser intet, i Mørke vandrer de om, alle Jordens Grundvolde vakler. ⁶ Jeg har sagt, at I er Guder, I er alle den Højestes Sønner; ⁷ dog skal I dø som Mennesker, styrte som en af Fyrsterne!" ⁸ Rejs dig, o Gud, døm Jorden, thi alle Folkene får du til Arv!

7 Men Israeliterne forgreb sig på det bandlyste, idet Akan, en Søn af Karmi en Søn af Zabdi, en Søn af Zera, af Judas Stamme, tilvendte sig noget af det bandlyste. Da blussede Herrens Vrede op mod Israeliterne.

¹⁰ Da sagde Herren til Josua: "Stå op! Hvorfor ligger du på dit Ansigt? ¹¹ Israel har syndet, thi de har forbrudt sig imod min Pagt, som jeg pålagde dem; de har tilvendt sig noget af det bandlyste, de har stjålet; de har skjult det, de har gemt det i deres Oppakning. ¹² Derfor kan Israeliterne ikke holde Stand over for deres Fjender, men må flygte for dem; thi de er hjemfaldne til Band! Jeg vil ikke mere være med eder, hvis I ikke bortrydder Bandet af eders Midte. ¹³ Stå derfor op, lad Folket hellige sig og sig: Helliger eder til i Morgen, thi så siger Herren, Israels Gud: Der er Band i din Midte, Israel; og du kan ikke holde Stand over for dine Fjender, før I skaffer Bandet bort fra eder! ¹⁴ I Morgen skal I træde frem Stamme for Stamme, og den Stamme, Herren rammer, skal træde frem Slægt for Slægt, og den Slægt, Herren rammer, skal træde frem Familie for Familie, og den Familie, Herren rammer, skal træde frem Mand for Mand. ¹⁵ Den, som da rammes, fordi han har det bandlyste Gods, skal brændes tillige med alt, hvad der tilhører ham; thi han har brudt Herrens Pagt og begået en Skændselsdåd i Israel!"

¹⁶ Tidligt næste Morgen lod Josua Israel træde frem Stamme for Stamme, og da blev Judas Stamme ramt. ¹⁷ Derpå lod han Judas Slægter træde frem, og Zeraiternes Slægt blev ramt. Derpå lod han Zeraiternes Slægt træde frem Familie for Familie, og Zabdi blev ramt. ¹⁸ Derpå lod han dennes Familie træde frem Mand for Mand, og da blev Akan ramt, en Søn af Harmi, en Søn af Zabdi, en Søn af Zera, af Judas Stamme. ¹⁹ Da sagde Josua til Akan: "Min Søn, giv Herren, Israels Gud, Ære og Pris, og fortæl mig, hvad du har gjort, skjul ikke noget for mig!" ²⁰ Akan svarede Josua: "Ja, det er mig, som har syndet mod Herren, Israels Gud. Således gjorde jeg: ²¹ Jeg så imellem Byttet en prægtig babylonisk Kappe, 200 Sekel Sølv og en Guldtunge på halvtredsindstyve Sekel; det fik jeg Lyst til, og jeg tog det; se, det ligger nedgravet i Jorden midt i mit Telt, Sølvet nederst." ²² Da sendte Josua nogle Folk hen, og de skyndte sig til Teltet, og se, det var gemt i hans Telt, Sølvet nederst; ²³ og de tog det ud af Teltet og bragte det til Josua og alle Israeliterne og lagde det hen foran Herren. ²⁴ Men Josua tog sammen med hele Israel Akan, Zeras Søn, og Sølvet, Kappen og Guldtungen og hans Sønner og Døtre, hans Hornkvæg, Æsler og Småkvæg, hans Telt og alt, hvad der tilhørte ham, og førte dem op i Akors dal. ²⁵ Og Josua sagde: "Hvorfor har du styrtet os i Ulykke? Herren skal styrte dig i Ulykke på denne Dag!" Derpå stenede hele Israel ham, og de brændte eller stenede dem. ²⁶ Og de opkastede en stor Stendysse over ham, som står der den Dag i Dag. Da lagde Herrens heftige Vrede sig. Derfor fik Stedet Navnet Akors Dal, som det hedder den Dag i Dag.

²⁶ Thi Synde vi med Villie, efter at have modtaget Sandhedens Erkendelse, er der intet Offer mere tilbage for Synder, ²⁷ men en frygtelig Forventelse at Dom og en brændende Nidkærhed, som skal fortære de genstridige. ²⁸ Når en har brudt med Mose Lov, dør han uden Barmhjertighed på to eller tre Vidners Udsagn; ²⁹ hvor meget værre Straf mene I da, at den skal agtes værd, som træder Guds Søn under Fod og agter Pagtens Blod, hvormed han blev helliget, for urent og forhåner Nådens Ånd? ³⁰ Thi vi kende den, som har sagt: "Mig hører Hævnen til, jeg vil betale, siger Herren;" og fremdeles: "Herren skal dømme sit Folk." ³¹ Det er frygteligt at falde i den levende Guds Hænder.