Revised Common Lectionary (Complementary)
49 Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Salme.
2 Hør det, alle Folkeslag, lyt til, al Verdens Folk, 3 både høj og lav, både rig og fattig! 4 Min Mund skal tale Visdom, mit Hjerte udgransker Indsigt; 5 jeg bøjer mit Øre til Tankesprog, råder min Gåde til Strengeleg.
6 Hvorfor skulle jeg frygte i de onde dage, når mine lumske Fjender omringer mig med Brøde, 7 de, som stoler på deres gods og bryster sig af deres store rigdom? 8 Visselig, ingen kan købe sin sjæl fri og give Gud en løsesum 9 - Prisen for hans sjæl blev for høj, for evigt måtte han opgive det - så han kunde blive i Live 10 og aldrig få Graven at se; 11 nej, han skal se den; Vismænd dør, både Dåre og Tåbe går bort. Deres Gods må de afstå til andre, 12 deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Slægt efter Slægt, om Godser end fik deres Navn.
24 Misund ej onde Folk, hav ikke lyst til at være med dem; 2 thi deres Hjerte pønser på Vold, deres Læbers Ord volder Men. 3 Ved Visdom bygges et Hus, ved Indsigt holdes det oppe, 4 ved Kundskab fyldes kamrene med alskens kosteligt, herligt Gods. 5 Vismand er større end Kæmpe, kyndig Mand mer end Kraftkarl. 6 Thi Krig skal du føre efter modent Overlæg, vel står det til, hvor mange giver Råd. 7 Visdom er Dåren for høj, han åbner ej Munden i Porten. 8 Den, der har ondt i Sinde, kaldes en rænkefuld Mand. 9 Hvad en Dåre har for, er Synd, en Spotter er Folk en Gru. 10 Taber du Modet på Trængslens Dag, da er din Kraft kun ringe. 11 Frels dem, der slæbes til Døden, red dem, der vakler hen for at dræbes. 12 Siger du: "Se, jeg vidste det ikke" - mon ej han, der vejer Hjerter, kan skønne? Han, der tager Vare på din Sjæl, han ved det, han gengælder Mennesker, hvad de har gjort.
17 Dette siger jeg da og vidner i Herren, at I skulle ikke mere vandre, således som Hedningerne vandre i deres Sinds Tomhed, 18 formørkede i deres Tanke, fremmedgjorte for Guds Liv som Følge af den Vankundighed, som er i dem på Grund af deres Hjertes Forhærdelse, 19 de, som jo følesløse have hengivet sig til Uterligheden, til at øve al Urenhed i Havesyge. 20 Men I have ikke således lært Kristus, 21 om I da have hørt om ham og ere blevne oplærte i ham, således som Sandhed er i Jesus, 22 at I, hvad eders forrige Vandel angår, skulle aflægge det gamle Menneske, som fordærves ved bedrageriske Begæringer, 23 men fornyes i eders Sinds Ånd 24 og iføre eder det nye Menneske, som blev skabt efter Gud i Sandhedens Retfærdighed og Hellighed.