Revised Common Lectionary (Complementary)

130 Fra det dybe råber jeg til ² o Herre hør min Røst! Lad dine Ører lytte til min tryglende Røst! ³ Tog du Vare, Herre, på Misgerninger, Herre, hvo kunde da bestå? ⁴ Men hos dig er der Syndsforladelse, at du må frygtes. ⁵ Jeg håber.på Herren, min Sjæl håber på hans Ord, ⁶ på Herren bier min Sjæl mer end Vægter på Morgen, Vægter på Morgen.

⁷ Israel, bi på Herren! Thi hos Herren er Miskundhed, hos ham er Forløsning i Overflod. ⁸ Og han vil forløse Israel fra alle dets Misgerninger,

29 Ezekias var fem og tyve År gammel, da han blev Konge, og han herskede ni og tyve År i Jerusalem. Hans Moder hed Abija og var en Datter af Zekarja. ² Han gjorde, hvad der var ret i Herrens Øjne, ganske som hans Fader David.

³ I sit første Regeringsårs første Måned lod han Herrens Hus's Porte åbne og sætte i Stand. ⁴ Derpå lod han Præsterne og Leviterne komme, samlede dem på den åbne Plads mod Øst ⁵ og sagde til dem: "Hør mig, Leviter! Helliger nu eder selv og helliger Herrens, eders Fædres Guds, Hus og få det urene ud af Helligdommen. ⁶ Thi vore Fædre var troløse og gjorde, hvad der var ondt i Herren vor Guds Øjne, de forlod ham, idet de vendte Ansigtet bort fra Herrens Bolig og vendte den Ryggen; ⁷ de lukkede endog Forhallens Porte, slukkede Lamperne, brændte ikke Røgelse og bragte ikke Israels Gud Brændofre i Helligdommen. ⁸ Derfor kom Herrens Vrede over Juda og Jerusalem, og han gjorde dem til Rædsel, Forfærdelse og Skændsel, som I kan se med egne Øjne. ⁹ Se, vore Fædre er faldet for Sværdet, vore Sønner, Døtre og Hustruer ført i Fangenskab for den Sags Skyld. ¹⁰ Men nu har jeg i Sinde at slutte en Pagt med Herren, Israels Gud, for at hans glødende Vrede må vende sig fra os. ¹¹ Så lad det nu, mine Sønner, ikke skorte på Iver, thi eder har Herren udvalgt til at stå for hans Åsyn og tjene ham og til at være hans Tjenere og tænde Offerild for ham!"

¹² Da rejste følgende Leviter sig: Mahat, Amasajs Søn, og Joel, Azarjas Søn, af Kehatiternes Sønner; af Merariterne Kisj, Abdis Søn, og Azarja, Jehallel'els Søn; af Gersoniterne Joa, Zimmas Søn, og Eden, Joas Søn; ¹³ af Elizafans Sønner Sjimri og Je'uel; af Asafs Sønner Zekarja og Mattanja; ¹⁴ af Hemans Sønner Jehiel og Sjim'i; og af Jedutuns Sønner Sjemaja og Uzziel; ¹⁵ og de samlede deres Brødre, og de helligede sig og skred så efter Kongens Befaling til at rense Herrens Hus i Henhold til Herrens Forskrifter. ¹⁶ Og Præsterne gik ind i det indre af HerrenS Hus for at rense det, og alt det urene, de fandt i Herrens Tempel, bragte de ud i Herrens Hus's Forgård, hvor Leviterne tog imod det for at bringe det ud i Kedrons Dal. ¹⁷ På den første Dag i den første Måned begyndte de at hellige, og på den ottende Dag i Måneden var de kommet til Herrens Forhal; så helligede de Herrens Hus i otte Dage, og på den sekstende Dag i den første Måned var de færdige. ¹⁸ Derpå gik de ind til Kong Ezekias og sagde: "Vi har nu renset hele Herrens Hus, Brændofferalteret med alt, hvad der hører dertil, og Skuebrødsbordet med alt, hvad der hører dertil; ¹⁹ og alle de Kar, som Kong Akaz i sin Troløshed vanhelligede, da han var Konge, dem har vi bragt på Plads og helliget; se, de står nu foran Herrens Alter!"

3 O, I uforstandige Galatere! hvem har fortryllet eder, I, hvem Jesus Kristus blev malet for Øje som korsfæstet? ² Kun dette vil jeg vide af eder: Var det ved Lovens Gerninger, I modtoge Ånden, eller ved i Tro at høre? ³ Ere I så uforstandige? ville I, som begyndte i Ånd, nu ende i Kød? ⁴ Have I da prøvet så meget forgæves? hvis det da virkelig er forgæves! ⁵ Mon da han, som meddeler eder Ånden og virker kraftige Gerninger iblandt eder, gør dette ved Lovens Gerninger eller ved, at I høre i Tro? ⁶ ligesom jo "Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed". ⁷ Erkender altså, at de, som ere af Tro, disse ere Abrahams Børn. ⁸ Men da Skriften forudså, at det er af Tro, at Gud retfærdiggør Hedningerne, forkyndte den forud Abraham det Evangelium: "I dig skulle alle Folkeslagene velsignes", ⁹ så at de, som ere af Tro, velsignes sammen med den troende Abraham.