Revised Common Lectionary (Complementary)

⁶ Dine Pile er hvæssede, Folkeslag falder for din Fod, Kongens Fjender rammes i Hjertet. ⁷ Din Trone, o Gud, står evigt fast, en Retfærds Stav er din Kongestav. ⁸ Du elsker Ret og hader Uret; derfor salvede Gud, din Gud, dig med Glædens Olie fremfor dine Fæller, ⁹ af Myrra, Aloe og Kassia dufter alle dine Klæder. Du glædes ved Strengeleg fra Elfenbenshaller, ¹⁰ Kongedøtre står i kostbare Klæder, Dronningen i Ofrguldets Skrud ved din højre.

¹¹ Hør, min Datter, opmærksomt og bøj dit Øre : Glem dit Folk og din Faders Hus, ¹² at Kongen må attrå din Skønhed, thi han er din Herre. ¹³ Tyrus's Datter skal hylde dig med Gaver, Folkets Rigmænd bejle til din Yndest. ¹⁴ Idel Pragt er Kongedatteren, hendes Dragt er Perler, stukket i Guld; ¹⁵ fulgt af Jomfruer føres hun frem i broget Pragt, Veninderne fører hende hen til Kongen. ¹⁶ De føres frem under Glæde og Jubel, holder deres Indtog i Kongens Palads.

¹⁷ Dine Sønner træde ind i dine Fædres Sted, sæt dem til Fyrster rundt i Landet!

14 ¹ Samaria skal bøde, thi det stod sin Gud imod. For Sværd skal de falde, Børnene knuses, frugtsommelige Kvinders Liv rives op.

² Israel, vend om til Herren din Gud, thi du faldt ved din Brøde. ³ Tag Angersord med og vend jer atter til Herren; sig til ham: "Tilgiv al vor Brøde, vær nådig! Vi betaler med Læbernes F1ugt. ⁴ Vi vil ej søge Hjælp hos Assur, ej lide på Stridshest, vi kalder ej mer vore Hænders Værk vor Gud; hos dig finder faderløs Medynk." ⁵ Jeg læger deres Frafald, elsker dem frivilligt, min Vrede har vendt sig fra dem. ⁶ Jeg vil være Israel som Dug, han skal blomstre som Liljen, Rod skal han slå som en Poppel ⁷ og bugne af Skud, som et Olietræ stå i Pragt, som Libanon dufte. ⁸ Atter skal de bo i min Skygge, Korn skal de avle, skyde som en Vinstok med Ry som Libanons Vin. ⁹ Hvad skal Efraim mere med Afguder? Jeg hører ham, ser ned til ham. Jeg er som en grøn Cypres, du får din Frugt fra mig. ¹⁰ Hvem er så viis, at han fatter det, så klog, at han ved det? Thi rette er Herrens Veje; retfærdige vandrer på dem, men Syndere snubler på dem.

11 Gid I vilde finde eder i en Smule Dårskab af mig! Dog, I gør det Jo nok. ² Thi jeg er nidkær for eder med Guds Nidkærhed; jeg har jo trolovet eder med een Mand for at fremstille en ren Jomfru for Kristus. ³ Men jeg frygter for, at ligesom Slangen bedrog Eva ved sin Træskhed, således skulle eders Tanker fordærves og miste det oprigtige Sindelag over for Kristus. ⁴ Thi dersom nogen kommer og prædiker en anden Jesus, som vi ikke prædikede, eller I få en anderledes Ånd, som I ikke fik, eller et anderledes Evangelium, som I ikke modtoge, da vilde I kønt finde eder deri. ⁵ Thi jeg mener ikke at stå tilbage i noget for de såre store Apostle. ⁶ Er jeg end ulærd i Tale, så er jeg det dog ikke i Kundskab; tværtimod på enhver Måde have vi lagt den for Dagen for eder i alle Stykker.

⁷ Eller gjorde jeg Synd i at fornedre mig selv, for at I skulde ophøjes, idet jeg forkyndte eder Guds Evangelium for intet? ⁸ Andre Menigheder plyndrede jeg, idet jeg tog Sold af dem for at tjene eder, og medens jeg var nærværende hos eder og kom i Trang, faldt jeg ingen til Byrde; ⁹ thi min Trang afhjalp Brødrene, da de kom fra Makedonien, og i alt har jeg holdt og vil jeg holde mig uden Tynge for eder. ¹⁰ Så vist som Kristi Sandhed er i mig, skal denne Ros ikke fratages mig i Akajas Egne. ¹¹ Hvorfor? mon fordi jeg ikke elsker eder? Gud ved det. ¹² Men hvad jeg gør, det vil jeg fremdeles gøre, for at jeg kan afskære dem Lejligheden, som søge en Lejlighed, til at findes os lige i det, hvoraf de rose sig. ¹³ Thi sådanne ere falske Apostle, svigefulde Arbejdere, som påtage sig Skikkelse af Kristi Apostle. ¹⁴ Og det er intet Under; thi Satan selv påtager sig Skikkelse af en Lysets Engel. ¹⁵ Derfor er det ikke noget stort, om også hans Tjenere påtage sig Skikkelse som Retfærdigheds Tjenere; men deres Ende skal være efter deres Gerninger.