Print Page Options
Previous Prev Day Next DayNext

Revised Common Lectionary (Complementary)

Daily Bible readings that follow the church liturgical year, with thematically matched Old and New Testament readings.
Duration: 1245 days
Dette er Biblen på dansk (DN1933)
Version
Salme 97

97 Herren har vist, han er Konge! Jorden juble, lad glædes de mange Strande! Skyer og Mulm er om ham, Retfærd og Ret er hans Trones Støtte; Ild farer frem foran ham, og luer iblandt hans Fjender. Hans Lyn lyste op på Jorderig, Jorden så det og skjalv; Bjergene smelted som Voks for Herren, for hele Jordens Herre; Himlen forkyndte hans Retfærd, alle Folkeslag skued hans Herlighed. Til Skamme blev alle, som dyrkede Billeder, de, som var stolte af deres Afguder; alle Guder bøjed sig for ham. Zion hørte det og glædede sig, og Judas Døtre jublede over dine Domme, Herre! Thi du, o Herre, er den Højeste over al Jorden, højt ophøjet over alle Guder! 10 I, som elsker Herren, hade det onde! Han vogter sine frommes Sjæle og frier dem af de gudløses Hånd; 11 over de retfærdige oprinder Lys og Glæde over de oprigtige af Hjertet. 12 I retfærdige, glæd jer i Herren, lovsyng hans hellige Navn!

2 Mosebog 33:18-23

18 Da sagde Moses: "Lad mig dog skue din Herlighed!" 19 Han svarede: "Jeg vil lade al min Rigdom drage forbi dig og udråbe Herrens Navn foran dig, thi jeg viser Nåde, mod hvem jeg vil, og Barmhjertighed, mod hvem jeg vil!" 20 Og han sagde: "Du kan ikke skue mit Åsyn, thi intet Menneske kan se mig og leve." 21 Og Herren sagde: "Se, her er et Sted i min Nærhed, stil dig på Klippen der! 22 Når da min Herlighed drager forbi, vil jeg lade dig stå i Klippehulen, og jeg vil dække dig 1ned min Hånd, indtil jeg er kommet forbi. 23 Så tager jeg min Hånd bort, og da kan du se mig bagfra; men mit Åsyn kan ingen skue!"

Johannes 1:14-18

14 Og Ordet blev Kød og tog Bolig iblandt os, og vi så hans Herlighed, en Herlighed, som en enbåren Søn har den fra sin Fader, fuld af Nåde og Sandhed. 15 Johannes vidner om ham og råber og siger: "Ham var det, om hvem jeg sagde: Den, som kommer efter mig, er kommen foran mig; thi han var før mig." 16 Thi af hans Fylde have vi alle modtaget, og det Nåde over Nåde. 17 Thi Loven blev given ved Moses; Nåden og Sandheden er kommen ved Jesus Kristus. 18 Ingen har nogen Sinde set Gud; den enbårne Søn, som er i Faderens Skød, han har kundgjort ham.