Revised Common Lectionary (Complementary)

118 Halleluja! Tak Herren, thi han er god, thi hans miskundhed varer evindelig. ² Israel sige: "Thi hans miskundhed varer evindelig!"

¹⁴ Min Styrke og Lovsang er Herren, han blev mig til Frelse. ¹⁵ Jubel og Sejrsråb lyder i de retfærdiges Telte: "Herrens højre øver Vælde, ¹⁶ Herrens højre er løftet, Herrens højre øver Vælde!" ¹⁷ Jeg skal ikke dø, men leve og kundgøre Herrens Gerninger. ¹⁸ Herren tugted mig hårdt, men gav mig ej hen i Døden.

¹⁹ Oplad mig Retfærdigheds Porte, ad dem går jeg ind og lovsynger Herren! ²⁰ Her er Herrens Port, ad den går retfærdige ind. ²¹ Jeg vil takke dig, thi du bønhørte mig, og du blev mig til Frelse. ²² Den Sten; Bygmestrene forkastede, er blevet Hovedhjørnesten. ²³ Fra Herren er dette kommet, det er underfuldt for vore Øjne. ²⁴ Denne er Dagen, som Herren har gjort, lad os juble og glæde os på den!

¹⁶ Men de fem Konger flygtede og skjulte sig i Hulen ved Makkeda. ¹⁷ Og der blev bragt Josua den Melding: "De fem Konger er fundet skjulte i Hulen ved Makkeda." ¹⁸ Da sagde Josua: "Vælt store Sten for Hulens Indgang og sæt nogle Mænd udenfor til at vogte den. ¹⁹ Men I andre må ikke standse, forfølg eders Fjender, hug Efternølerne ned og lad dem ikke komme ind i deres Byer; thi Herren eders Gud har givet dem i eders Hånd!"

²⁰ Da Josua og Israeliterne så havde tilføjet dem et meget stort Nederlag og gjort det helt af med dem kun enkelte undslap og reddede sig ind i de befæstede Byer ²¹ vendte hele Folket uskadt tilbage til Josua i Lejren ved Makkeda, uden at nogen havde vovet så meget som at knurre imod Israeliterne. ²² Da sagde Josua: "Luk op for Hulens Indgang og før de fem Konger ud af Hulen fil mig!" ²³ Det gjorde de så og førte de fem Konger ud af Hulen til ham, Kongerne af Jerusalem, Hebron, Jarmut, Lakisj og Eglon. ²⁴ Da de nu havde ført disse fem Konger ud til Josua, kaldte Josua alle Israels Mænd sammen og sagde til Krigsøversterne, som var draget med ham: "Kom hid og sæt Foden på disse Kongers Nakke!" Og de kom og satte foden på deres Nakke. ²⁵ Da sagde Josua til dem: "Frygt ikke og vær ikke bange, vær frimodige og stærke! Thi således vil Herren handle med alle eders Fjender, som I kommer til at kæmpe med!" ²⁶ Derefter lod Josua dem nedhugge og dræbe og ophænge på fem Pæle, og de blev hængende på Pælene til Aften. ²⁷ Men ved Solnedgang lod Josua dem tage ned af Pælene og kaste ind i den Hule, de havde skjult sig i, og for Indgangen til Hulen væltede man store Sten, som ligger der den Dag i Dag.

⁶ Det er ikke noget smukt, I rose eder af! Vide I ikke, at en liden Surdejg syrer hele Dejgen? ⁷ Udrenser den gamle Surdejg, for at I kunne være en ny Dejg, ligesom I jo ere usyrede;thi også vort Påskelam er slagtet, nemlig Kristus. ⁸ Derfor, lader os holde Højtid, ikke med gammel Surdejg, ej heller med Sletheds og Ondskabs Surdejg, men med Renheds og Sandheds usyrede Brød.