Revised Common Lectionary (Complementary)
115 Ikke os, o Herre, ikke os, men dit navn, det give du ære for din Miskundheds og Trofastheds Skyld! 2 Hvi skal Folkene sige: "Hvor er dog deres Gud?" 3 Vor Gud, han er i Himlen; alt, hvad han vil, det gør han! 4 Deres Billeder er Sølv og Guld, Værk af Menneskehænder; 5 de har Mund, men taler ikke, Øjne, men ser dog ej; 6 de har Ører, men hører ikke, Næse men lugter dog ej; 7 de har Hænder, men føler ikke, Fødder, men går dog ej, deres Strube frembringer ikke en Lyd. 8 Som dem skal de, der lavede dem, blive, enhver, som stoler på dem!
9 Israel stoler på Herren, han er deres Hjælp og Skjold; 10 Arons Hus stoler på Herren, han er deres Hjælp og Skjold; 11 de, som frygter Herren, stoler på ham, han er deres Hjælp og Skjold. 12 Herren kommer os i Hu, velsigner, velsigner Israels Hus, velsigner Arons Hus, 13 velsigner dem, der frygter Herren, og det både små og store. 14 Herren lader eder vokse i Tal, eder og eders Børn; 15 velsignet er I af Herren, Himlens og Jordens Skaber. 16 Himlen er Herrens Himmel, men Jorden gav han til Menneskens Børn. 17 De døde priser ej Herren, ingen af dem, der steg ned i det tavse. 18 Men vi, vi lover Herren, fra nu og til evig Tid!
8 Og Herren sagde til mig: "Tag dig en stor Tavle og skriv derpå med Menneskeskrift: Hurtigt-Bytte, Hastigt-Rov!, 2 Og tag mig pålidelige Vidner, Præsten Urija og Zekarja, Jeberekjahus Søn!" 3 Og jeg nærmede mig Profetinden, og hun blev frugtsommelig og fødte en Søn. Så sagde Herren til mig: "Kald ham Hurtigt-Bytte, Hastigt-Rov! 4 Thi før Drengen kan sige Fader og Moder, skal Rigdommene fra Damaskus og Byttet fra Samaria bringes til Assyrerkongen!"
5 Fremdeles sagde Herren til mig: 6 Eftersom dette Folk lader hånt om Siloas sagte rindende Vande i Angst for Bezin og Remaljas Søn, 7 se, så lader Herren Flodens Vande, de vældige, store, oversvømme dem, Assyrerkongen og al hans Herlighed; over alle sine Bredder skal den gå, trænge ud over alle sine Diger, 8 styrte ind i Juda, skylle over, vælte frem og nå til Halsen; og dens udbredte Vinger skal fylde dit Land, så vidt det når Immanuel! 9 I Folkeslag, mærk jer det med Rædsel, lyt til, alle fjerne Lande: Rust jer, I skal ræddes, rust jer, I skal ræddes. 10 Læg Råd op, det skal dog briste, gør Aftale, det slår dog fejl, thi - Immanuel! 11 Thi så sagde Herren til mig, da hans Hånd greb mig med Vælde, og han advarede mig mod at vandre på dette Folks Vej: 12 Kald ikke alt Sammensværgelse, hvad dette Folk kalder Sammensværgelse, frygt ikke, hvad det frygter, og ræddes ikke! 13 Hærskarers Herre, ham skal I holde hellig, han skal være eders Frygt, han skal være eders Rædsel. 14 Han bliver en Helligdom, en Anstødssten og en Klippe til Fald for begge Israels Huse og en Snare og et Fangegarn for Jerusalems Indbyggere, 15 og mange iblandt dem skal snuble, falde og kvæstes, fanges og bindes.
27 Og derefter gik han ud og så en Tolder ved Navn Levi sidde ved Toldboden, og han sagde til ham: "Følg mig!" 28 Og han forlod alle Ting og stod op og fulgte ham. 29 Og Levi gjorde et stort Gæstebud for ham i sit Hus; og der var en stor Skare af Toldere og andre, som sade til Bords med dem. 30 Og Farisæerne og deres Skriftkloge knurrede imod hans Disciple og sagde: "Hvorfor spise og drikke I med Toldere og Syndere?" 31 Og Jesus svarede og sagde til dem: "De raske trænge ikke til Læge, men de syge. 32 Jeg er ikke kommen for at kalde retfærdige, men Syndere til Omvendelse."