Revised Common Lectionary (Complementary)

⁸⁹ Herre, dit Ord er evigt, står fast i Himlen. ⁹⁰ Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt, du grundfæsted Jorden, og den står fast. ⁹¹ Dine Lovbud står fast, de holder dine Tjenere oppe. ⁹² Havde din Lov ej været min Lyst, da var jeg omkommet i min Elende. ⁹³ Aldrig i Evighed glemmer jeg dine Befalinger, thi ved dem holdt du mig i Live. ⁹⁴ Din er jeg, frels mig, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde. ⁹⁵ De gudløse lurer på at lægge mig øde, dine Vidnesbyrd mærker jeg mig. ⁹⁶ For alting så jeg en Grænse, men såre vidt rækker dit Bud.

36 I Josiases søn kong Jojakim af Judas fjerde regeringsår kom dette Ord til Jeremias fra Herren: ² "Tag dig en Bogrulle og skriv deri alle de Ord, jeg har talet til dig om Jerusalem og Juda og om alle Folkene, fra den Dag jeg først talede til dig, fra Josiass dage og til den Dag i Dag. ³ Måske vil Judas Hus mærke sig al den Ulykke, jeg har i Sinde at gøre dem, for at de må omvende sig hver fra sin onde Vej, så jeg kan tilgive deres Brøde og Synd." ⁴ Så tilkaldte Jeremias Baruk, Nerijas Søn, og Baruk optegnede i Bogrullen efter Jeremiass Mund alle de Ord, Herren havde talet til ham. ⁵ Derpå sagde Jeremias til Baruk: "Jeg er hindret i at gå ind i Herrens Hus; ⁶ men gå du ind og læs Herrens Ord op af Bogrullen, som du skrev efter min Mund, for Folket i Herrens Hus på en Fastedag; også for alle Judæere, der kommer ind fra deres Byer, skal du læse dem. ⁷ Måske når deres klage Herrens Åsyn, måske omvender de sig hver fra sin onde Vej; thi stor er Vreden og Harmen, som Herren har udtalt mod dette Folk." ⁸ Og Baruk, Nerijas Søn, gjorde ganske som Profeten Jeremias pålagde ham, og oplæste Herrens Ord af Bogen i Herrens Hus.

⁹ I Josiass Søns, Kong Jojakim af Judas, femte Regeringsår i den niende Måned udråbte alt Folket i Jerusalem og alt Folket, der fra Judas Byer kom ind til Jerusalem, en Faste for Herren. ¹⁰ Da oplæste Baruk for alt Folket Jeremiass Ord af Bogen i Herrens Hus, i Gemarjahus, Statsskriveren Sjafans Søns, Kammer i den øvre Forgård ved Indgangen til Herrens Huss nye Port.

14 Higer efter Kærligheden, og tragter efter de åndelige Gaver men mest efter at profetere. ² Thi den; som taler i Tunger, taler ikke for Mennesker, men for Gud; thi ingen forstår det, men han taler Hemmeligheder i Ånden. ³ Men den, som profeterer, taler Mennesker til Opbyggelse og Formaning og Trøst. ⁴ Den, som taler i Tunger, opbygger sig selv; men den, som profeterer, opbygger en Menighed. ⁵ Men jeg ønsker, at I alle måtte tale i Tunger, men endnu hellere, at I måtte profetere; den, som profeterer, er større end den, som taler i Tunger, med mindre han udlægger det, for at Menigheden kan få Opbyggelse deraf. ⁶ Men nu, Brødre! dersom jeg kommer til eder og taler i Tunger, hvad vil jeg da gavne eder, hvis jeg ikke taler til eder enten ved Åbenbaring eller ved Kundskab, enten ved Profeti eller ved Lære? ⁷ Selv de livløse Ting, som give Lyd, være sig en Fløjte eller en Harpe, når de ikke gøre Skel imellem Tonerne, hvorledes skal man så kunne forstå, hvad der spilles på Fløjten eller Harpen? ⁸ Ja, også når en Basun giver en utydelig Lyd, hvem vil da berede sig til Krig? ⁹ Således også med eder: dersom I ikke ved Tungen fremføre tydelig Tale, hvorledes skal man da kunne forstå det, som tales? I ville jo tale hen i Vejret. ¹⁰ Der er i Verden, lad os sige, så og så mange Slags Sprog, og der er intet af dem, som ikke har sin Betydning. ¹¹ Dersom jeg nu ikke kender Sprogets Betydning, bliver jeg en Barbar for den, som taler, og den, som taler, bliver en Barbar for mig. ¹² Således også med eder: når I tragte efter åndelige Gaver, da lad det være til Menighedens Opbyggelse, at I søge at blive rige derpå