Revised Common Lectionary (Complementary)

19 Til Sangmesteren. En Salme af David.

² Himlen forkynder Guds Ære, Hvælvingen kundgør hans Hænders værk. ³ Dag bærer Bud til Dag, Nat lader Nat det vide. ⁴ Uden Ord og uden Tale, uden at Lyden høres, ⁵ når Himlens Røst over Jorden vide, dens Tale til Jorderigs Ende. På Himlen rejste han Solen et Telt; ⁶ som en Brudgom går den ud af sit Kammer, er glad som en Helt ved at løbe sin Bane, ⁷ rinder op ved Himlens ene Rand, og dens Omløb når til den anden. Intet er skjult for dens Glød.

⁸ Herrens Lov er fuldkommen, kvæger Sjælen, Herrens Vidnesbyrd holder, gør enfoldig viis, ⁹ Herrens Forskrifter er rette, glæder Hjertet, Herrens Bud er purt, giver Øjet Glans, ¹⁰ Herrens Frygt er ren, varer evigt, Herrens Lovbud er Sandhed, rette til Hobe, ¹¹ kostelige fremfor Guld, ja fint Guld i Mængde, søde fremfor Honning og Kubens Saft. ¹² Din Tjener tager og Vare på dem; at holde dem lønner sig rigt.

¹³ Hvo mærker selv, at han fejler? Tilgiv mig lønlige Brøst! ¹⁴ Værn også din Tjener mod frække, ej råde de over mig! Så bliver jeg uden Lyde og fri for svare Synder. ¹⁵ Lad min Munds Ord være dig til Behag, lad mit Hjertes Tanker nå frem for dit Åsyn, Herre, min Klippe og min Genløser!

61 Den Herre Herrens Ånd er over mig, fordi han salvede mig; han sendte mig med Glædesbud til ydmyge, med Lægedom for sønderbrudte Hjerter, for at udråbe Frihed for Fanger og Udgang for dem, som er bundet, ² udråbe et Nådeår fra Herren, en Hævnens Dag fra vor Gud, for at trøste alle, som sørger, ³ give dem, som sørger i Zion, Højtidspragt for Sørgedragt, for Sørgeklædning Glædens Olie; Lovsang for modløst Sind. Man kalder dem Retfærds Ege, Herrens Plantning til hans Ære.

⁴ De skal bygge på ældgamle Tomter, rejse Fortidsruiner, genopbygge nedbrudte Byer, der fra Slægt til Slægt lå i Grus. ⁵ Fremmede skal stå og vogte eders Småkvæg, Udlændinge slide på Mark og i Vingård. ⁶ Men I skal kaldes Herrens Præster, vor Guds Tjenere være eders Navn. Af Folkenes Gods skal I leve, deres Herlighed får I til Eje. ⁷ Fordi de fik tvefold Skændsel, og Spot og Spyt var deres Lod, får de tvefold Arv i deres Land, dem tilfalder evig Glæde;

7 Eller vide I ikke, Brødre! (thi jeg taler til sådanne, som kender Loven) at Loven hersker over Mennesket, så lang Tid han lever? ² Den gifte Kvinde er jo ved Loven bunden til sin Mand, medens han lever; men når Manden dør, er hun løst fra Mandens Lov. ³ Derfor skal hun kaldes en Horkvinde, om hun bliver en anden Mands, medens Manden lever: men når Manden dør, er hun fri fra den Lov, så at hun ikke er en Horkvinde, om hun bliver en anden Mands. ⁴ Altså ere også I, mine Brødre! gjorte døde for Loven ved Kristi Legeme, for at I skulle blive en andens, hans, som blev oprejst fra de døde, for at vi skulle bære Frugt for Gud. ⁵ Thi da vi vare i Kødet, vare de syndige Lidenskaber, som vaktes ved Loven, virksomme i vore Lemmer til at bære Frugt for Døden, ⁶ Men nu ere vi løste fra Loven, idet vi ere bortdøde fra det, hvori vi holdtes nede, så at vi tjene i Åndens nye Væsen og ikke i Bogstavens gamle Væsen.