Revised Common Lectionary (Complementary)

⁵ på sit Leje udtænker han Uret, han træder en Vej, som ikke er god; det onde afskyr han ikke. ⁶ Herre, din Miskundhed rækker til Himlen, din Trofasthed når til Skyerne, ⁷ din Retfærd er som Guds Bjerge, dine Domme som det store Dyb; Herre, du frelser Folk og Fæ, ⁸ hvor dyrebar er dog din Miskundhed, Gud! Og Menneskebørnene skjuler sig i dine Vingers Skygge; ⁹ de kvæges ved dit Huses Fedme, du læsker dem af din Lifligheds Strøm; ¹⁰ thi hos dig er Livets Kilde, i dit Lys skuer vi Lys!

3 Når en Mand frastøder sin hustru, og hun går fra ham og ægter en anden, kan hun så gå tilbage til ham? Er slig en Kvinde ej sunket til Bunds i Vanære? Og du, som boled med mange Elskere, vil tilbage til mig! så lyder det fra Herren. ² Se til de nøgne Høje: Hvor mon du ej lod dig skænde? Ved Vejene vogted du på dem som Araber i Ørk. Du vanæred Landet både ved din Utugt og Ondskab, ³ en Snare blev dine mange Elskere for dig. En Horkvindes Pande har du, trodser al Skam. ⁴ Råbte du ikke nylig til mig: "Min Fader! Du er min Ungdoms Ven. ⁵ Vil han evigt gemme på Vrede, bære Nag for stedse?" Se, således taler du, men øver det onde til Gavns.

¹⁸ Men da Simon så, at den Helligånd blev given ved Apostlenes Håndspålæggelse, bragte han dem Penge og sagde: ¹⁹ "Giver også mig denne Magt, at, hvem jeg lægger Hænderne på, han må få den Helligånd." ²⁰ Men Peter sagde til ham: "Gid dit Sølv må gå til Grunde tillige med dig, fordi du mente at kunne erhverve Guds Gave for Penge. ²¹ Du har ikke Del eller Lod i dette Ord; thi dit Hjerte er ikke ret for Gud. ²² Omvend dig derfor fra denne din Ondskab og bed Herren, om dog dit Hjertes Påfund måtte forlades dig. ²³ Thi jeg ser, at du er stedt i Bitterheds Galde og Uretfærdigheds Lænke." ²⁴ Men Simon svarede og sagde: "Beder I for mig til Herren, for at intet af det, som I have sagt, skal komme over mig."