Revised Common Lectionary (Complementary)
106 Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans miskundhed varer evindelig! 2 Hvo kan opregne Herrens vældige gerninger, finde ord til at kundgøre al hans pris? 3 Salige de, der holder på ret, som altid øver retfærdighed! 4 Husk os, Herre, når dit folk finder nåde, lad os få godt af din frelse, 5 at vi må se dine udvalgtes lykke, glæde os ved dit folks glæde og med din arvelod prise vor lykke!
6 Vi syndede som vore Fædre, handlede ilde og gudløst. 7 Vore Fædre i Ægypten ænsede ej dine Undere, kom ikke din store Miskundhed i Hu, stod den Højeste imod ved det røde Hav. 8 Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at gøre sin Vælde kendt; 9 han trued det røde Hav, og det tørrede ud, han førte dem gennem Dybet som gennem en Ørk; 10 han fried dem af deres Avindsmænds Hånd og udløste dem fra Fjendens Hånd; 11 Vandet skjulte dem, som trængte dem, ikke een blev tilbage af dem; 12 da troede de på hans Ord og kvad en Sang til hans Pris.
27 Men Zelofhads Døtre, hvis Fader var en Søn af Hefer, en Søn af Gilead, en Søn af Makir, en Søn af Manasse - de hørte altså til Josefs Søn Manasses Slægter, og deres Navne var Mala, Noa, Hogla, Milka og Tirza - trådte hen 2 og stillede sig frem for Moses, Præsten Eleazar, Øversterne og hele Menigheden ved Indgangen til Åbenbaringsteltet og sagde: 3 "Vor Fader døde i Ørkenen han hørte ikke med til Koras Tilhængere, dem, der rottede sig sammen mod Herren, men døde for sin egen Synds Skyld og han havde ingen Sønner. 4 Hvorfor skal nu vor Faders Navn udslettes af hans Slægt, fordi han ingen Søn havde? Giv os Ejendom blandt vor Faders Brødre!" 5 Og Moses lagde deres Sag frem for Herrens Åsyn.
6 Da talede Herren således til Moses: 7 "Zelofbads Døtre har Ret i, hvad de siger; giv dem Ejendom til Arvelod mellem deres Faders Brødre og lad deres Faders Arvelod tilfalde dem 8 Og til Israeliterne skal du tale og sige således: Når en Mand dør uden at efterlade sig nogen Søn, da skal I lade hans Arvelod gå i Arv til hans Datter; 9 har han heller ingen Datter, skal I give hans Arvelod til hans Brødre; 10 har han heller ingen Brødre, skal I give hans Arvelod til hans Farbrødre; 11 og har hans Fader ingen Brødre, skal I give hans Arvelod til hans nærmeste kødelige Slægtning, som så skal arve den. Det skal være Israeliterne en retsgyldig Anordning, som Herren har pålagt Moses."
33 Ingen tænder et Lys og sætter det i Skjul, ikke heller under Skæppen, men på Lysestagen, for at de, som komme ind, kunne se dets Skin. 34 Dit Øje er Legemets Lys; når dit Øje er sundt, er også hele dit Legeme lyst, men dersom det er dårligt, er også dit Legeme mørkt. 35 Se derfor til, at det Lys, der er i dig, ikke er Mørke. 36 Dersom da hele dit Legeme et lyst, så at ingen Del deraf er mørk, vil det være helt lyst, som når Lyset bestråler dig med sin Glans."