Revised Common Lectionary (Complementary)

29 Giver Herren, I Guds Sønner, giver Herren Ære og Pris, ² giver Herren hans Navns Ære; tilbed Herren i helligt Skrud! ³ Herrens Røst er over Vandene, Ærens Gud lader Tordenen rulle, Herren, over de vældige Vande! ⁴ Herrens Røst med Vælde, Herrens Røst i Højhed, ⁵ Herrens Røst, den splintrer Cedre, Herren splintrer Libanons Cedre, ⁶ får Libanon til at springe som en Kalv og Sirjon som den vilde Okse! ⁷ Herrens Røst udslynger Luer. ⁸ Herrens Røst får Ørk til at skælve, Herren får Kadesj's Ørk til at skælve! ⁹ Herrens Røst får Hind til at føde, og den gør lyst i Skoven. Alt i hans Helligdom råber: "Ære!" ¹⁰ Herren tog Sæde og sendte Vandfloden, Herren tog Sæde som Konge for evigt. ¹¹ Herren give Kraft til sit Folk, Herren velsigne sit Folk med Fred!

3 Alt har sin stund og hver en Ting under Himmelen sin Tid: ² Tid til at fødes og Tid til at dø, Tid til at plante og Tid til at rydde, ³ Tid til at dræbe og Tid til at læge, Tid til at nedrive og Tid til at opbygge, ⁴ Tid til at græde og Tid til at le, Tid til at sørge og Tid til at danse, ⁵ Tid til at kaste Sten, og Tid til at sanke Sten, Tid til at favne og Tid til ikke at favne, ⁶ Tid til at søge og Tid til at miste, Tid til at gemme og Tid til at bortkaste, ⁷ Tid til at flænge og Tid til at sy, Tid til at tie og Tid til at tale, ⁸ Tid til at elske og Tid til at hade, Tid til Krig og Tid til Fred. ⁹ Hvad Løn for sin Flid har da den, der arbejder? ¹⁰ Jeg så det Slid, som Gud har givet Menneskens Børn at slide med. ¹¹ Alt har han skabt smukt til rette Tid; også Evigheden har han lagt i deres Hjerte, dog således at Menneskene hverken fatter det første eller det sidste af, hvad Gud har virket. ¹² Jeg skønnede, at der ikke gives noget andet Gode for dem end at glæde sig og have det godt, sålænge de lever. ¹³ Dog også det at spise og drikke og nyde det gode under al sin Flid er for hvert Menneske en Guds Gave. ¹⁴ Jeg skønnede, at alt, hvad Gud virker, bliver evindelig, uden at noget kan føjes til eller tages fra; og således har Gud gjort det, for at man skal frygte for hans Åsyn. ¹⁵ Hvad der sker, var allerede, og hvad der skal ske, har allerede været; Gud leder det svundne op.

¹¹ Thi hvilket Menneske ved, hvad der er i Mennesket, uden Menneskets Ånd, som er i ham? Således har heller ingen erkendt, hvad der er i Gud, uden Guds Ånd. ¹² Men vi have ikke fået Verdens Ånd, men Ånden fra Gud, for at vi kunne vide, hvad der er os skænket af Gud; ¹³ og dette tale vi også, ikke med Ord, lærte af menneskelig Visdom, men med Ord, lærte af Ånden, idet vi tolke åndelige Ting med åndelige Ord.

¹⁴ Men det sjælelige Menneske tager ikke imod de Ting, som høre Guds Ånd til; thi de ere ham en Dårskab, og han kan ikke erkende dem, thi de bedømmes åndeligt. ¹⁵ Men den åndelige bedømmer alle Ting, selv derimod bedømmes han af ingen. ¹⁶ Thi hvem har kendt Herrens Sind, så han skulde kunne undervise ham? Men vi have Kristi Sind.