Revised Common Lectionary (Complementary)

¹⁷ Und din Tjener at leve, at jeg kan holde dit Ord. ¹⁸ Oplad mine Øjne, at jeg må skue de underfulde Ting i din Lov. ¹⁹ Fremmed er jeg på Jorden, skjul ikke dine Bud for mig! ²⁰ Altid hentæres min Sjæl af Længsel efter dine Lovbud. ²¹ Du truer de frække; forbandede er de, der viger fra dine Bud. ²² Vælt Hån og Ringeagt fra mig, thi jeg agter på dine Vidnesbyrd. ²³ Om Fyrster oplægger Råd imod mig, grunder din Tjener på dine Vedtægter. ²⁴ Ja, dine Vidnesbyrd er min Lyst, det er dem, der giver mig Råd.

⁸ Engang Arams Konge lå i Krig med Israel, aftalte han med sine Folk, at de skulde lægge sig iBaghold på det og det Sted. ⁹ Men den Guds, Mand sendte Bud til Israels Konge og lod sige: "Vogt dig for at drage forbi det Sted, thi der ligger Aramæerne i Baghold!" ¹⁰ Israels Konge sendte da Folk til det Sted, den Guds Mand havde sagt ham. Således mindede han ham om at være på sin Post der; og det gjorde han ikke een, men flere Gange. ¹¹ Derover blev Arams Konge urolig i sit Sind, og han lod sine Folk kalde og spurgte dem: "Han I ikke sige mig, hvem det er, der forråder os til Israels Konge?" ¹² Da sagde en af hans Hærførere: "Det er ingen af os, Herre Konge; det er Profeten Elisa i Israel, der lader Israels Konge vide, hvad du taler i dit Sovekammer."

¹³ Da sagde han: "Gå hen og se, hvor han er, for at jeg kan sende Folk ud og lade ham gribe!" Da det meldtes ham, at han var i Dotan, ¹⁴ sendte han Heste og Vogne og en stor Hærstyrke derhen; og de kom ved Nattetide og omringede Byen. ¹⁵ Næste Morgen tidlig, da den Guds Mand gik ud, se, da var Byen omringet af en Hær og Heste og Vogne, Da sagde hans Tjener til ham: "Ak, Herre, hvad skal vi dog gribe til?" ¹⁶ Men han svarede: "Frygt ikke, thi de, der er med os, er flere end de, der er med dem!" ¹⁷ Og Elisa bad og sagde: "Herre, luk hans Øjne op, så han kan se!" Da lukkede Herren Tjenerens Øjne op, og han så, at Bjerget var fuldt af Ildheste og Ildvogne rundt om Elisa.

¹⁸ Da nu Fjenderne rykkede ned imod ham, bad Elisa til Herren og sagde: "Slå de Folk med Blindhed!" Og han slog dem med Blindhed efter Elisas Ord. ¹⁹ Da sagde Elisa til dem: "Det er ikke den rigtige Vej eller den rigtige By; følg med mig, så skal jeg føre eder til den Mand, I søger!" Han førte dem så til Samaria, ²⁰ og da de var kommet ind i Samaria, bad Elisa: "Herre, luk nu deres Øjne op, så at de kan se!" Da lukkede Herren deres Øjne op, og de så, at de var midt i Samaria. ²¹ Da Israels Konge så dem, spurgte han Elisa: "Skal jeg hugge dem ned, min Fader?" ²² Men han svarede: "Nej, du må ikke hugge dem ned! Bruger du at hugge Folk ned, som du ikke har taget til Fange med Sværd eller Bue? Sæt Brød og Vand for dem, at de kan spise og drikke, og lad dem så vende tilbage til deres Herre!" ²³ Så gav han dem et godt Måltid, og da de havde spist og drukket, lod han dem gå, og de drog tilbage til deres Herre. Men fra den Tid af kom der ikke flere aramaiske Strejfskarer i Israels Land.

³² Men det skete, medens Peter drog omkring alle Vegne, at han også kom ned til de hellige, som boede i Lydda. ³³ Der fandt han en Mand ved Navn Æneas, som havde ligget otte År til Sengs og var værkbruden. ³⁴ Og Peter sagde til ham: "Æneas! Jesus Kristus helbreder dig; stå op, og red selv din Seng!" Og han stod straks op. ³⁵ Og alle Beboere af Lydda og Saron så ham, og de omvendte sig til Herren.