Revised Common Lectionary (Complementary)

¹⁷ Und din Tjener at leve, at jeg kan holde dit Ord. ¹⁸ Oplad mine Øjne, at jeg må skue de underfulde Ting i din Lov. ¹⁹ Fremmed er jeg på Jorden, skjul ikke dine Bud for mig! ²⁰ Altid hentæres min Sjæl af Længsel efter dine Lovbud. ²¹ Du truer de frække; forbandede er de, der viger fra dine Bud. ²² Vælt Hån og Ringeagt fra mig, thi jeg agter på dine Vidnesbyrd. ²³ Om Fyrster oplægger Råd imod mig, grunder din Tjener på dine Vedtægter. ²⁴ Ja, dine Vidnesbyrd er min Lyst, det er dem, der giver mig Råd.

4 Moses svarede; "Hvis de nu ikke tror mig og ikke hører mig, men siger, at Herren ikke har åbenbaret sig for mig?" ² Da sagde Herren til ham: "Hvad har du der i din Hånd?" Han svarede: "En Stav!" ³ Og han sagde: "Kast den til Jorden!" Da kastede han den til Jorden, og den blev til en Slange, og Moses flyede for den. ⁴ Og Herren sagde til Moses: "Ræk Hånden ud og grib den i Halen!" Da rakte han sin Hånd ud, og den blev til en Stav i hans Hånd. ⁵ "For at de nemlig kan tro, at Herren, deres Fædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, har åbenbaret sig for dig." ⁶ Og Herren sagde fremdeles til ham: "Stik din Hånd ind på Brystet!" Da stak han sin Hånd ind på Brystet, og da han trak den ud, se, da var den hvid som Sne af Spedalskhed. ⁷ Derpå sagde han: "Stik atter Hånden ind på Brystet!" Så stak han atter Hånden ind på Brystet, og da han trak den ud, se, da var den igen som hans øvrige Legeme. ⁸ "Hvis de nu ikke tror dig og lader sig overbevise af det første Tegn, så vil de tro det sidste; ⁹ men hvis de end ikke tror på disse to Tegn og hører på dig, tag da Vand fra Nilen og hæld det ud på Jorden, så skal Vandet, som du tager fra Nilen, blive til Blod på Jorden."

¹⁰ Men Moses sagde til Herren: "Ak, Herre, jeg er ingen veltalende Mand, jeg var det ikke før og er det heller ikke nu, efter at du har talet til din Tjener, thi jeg har svært ved at udtrykke mig og tale for mig." ¹¹ Da svarede Herren ham: "Hvem har givet Mennesket Mund, og hvem gør stum eller døv, seende eller blind? Mon ikke jeg, Herren? ¹² Gå derfor kun, jeg vil være med din Mund og lære dig, hvad du skal sige!" ¹³ Men han sagde: "Ak, Herre, send dog enhver anden end mig!" ¹⁴ Da blussede Herrens Vrede op imod Moses, og han sagde: "Har du ikke din Broder Aron, Leviten? Han, ved jeg, kan tale for sig. Han er også allerede på Vej for at møde dig, og han vil glæde sig i sit Hjerte, når han ser dig; ¹⁵ du skal tale til ham og lægge ham Ordene i Munden, så vil jeg være med din og hans Mund og lære eder, hvad I skal gøre. ¹⁶ Han skal tale på dine Vegne til Folket; han skal være din Mund, og du skal være som Gud for ham. ¹⁷ Tag nu i din Hånd denne Stav, som du skal gøre Tegnene med!"

2 Derfor aflægger al Ondskab og al Svig og Hykleri og Avind og al Bagtalelse, ² og higer som nyfødte Børn efter Ordets uforfalskede Mælk, for at I kunne vokse ved den til Frelse, ³ om I da have smagt, at Herren er god. ⁴ Kommer til ham, den levende Sten, der vel er forkastet af Menneskene, men er udvalgt og dyrebar for Gud, ⁵ og lader eder selv som levende Sten opbygge som et åndeligt Hus, til et helligt Præsteskab, til at frembære åndelige Ofre, velbehagelige for Gud ved Jesus Kristus. ⁶ Thi det hedder i et Skriftsted: "Se, jeg lægger i Zion en Hovedhjørnesten, som er udvalgt og dyrebar; og den, som tror på ham, skal ingenlunde blive til Skamme." ⁷ Eder altså, som tro, hører Æren til; men for de vantro er denne Sten, som Bygningsmændene forkastede, bleven til en Hovedhjørnesten og en Anstødssten og en Forargelses Klippe; ⁸ og de støde an, idet de ere genstridige imod Ordet, hvortil de også vare bestemte. ⁹ Men I ere en udvalgt Slægt, et kongeligt Præsteskab, et helligt Folk, et Folk til Ejendom, for at I skulle forkynde hans Dyder, som kaldte eder fra Mørke til sit underfulde Lys, ¹⁰ I, som fordum ikke vare et Folk, men nu ere Guds Folk, I, som ikke fandt Barmhjertighed, men nu have fundet Barmhjertighed.