Revised Common Lectionary (Complementary)
126 Da Herren hjemførte Zions fanger, var vi som drømmende; 2 da fyldtes vor Mund med Latter, vor Tunge med Frydesang; da hed det blandt Folkene: "Herren har gjort store Ting imod dem!" 3 Herren har gjort store Ting imod os, og vi blev glade. 4 Vend, o Herre, vort Fangenskab, som Sydlandets Strømme! 5 De; som sår med Gråd, skal høste med Frydesang; 6 de går deres Gang med Gråd, når de udstrør Sæden, med Frydesang kommer de hjem, bærende deres Neg.
12 Men Jeremias sagde til Fyrsterne og alt Folket: "Herren sendte mig for at profetere mod dette Hus og denne By alle de Ord, I hørte. 13 Bedrer dog eders Veje og eders Gerninger og hør på Herren eders Guds Røst, at Herren må angre det onde, han har talet imod eder. 14 Men se, jeg er i eders Hånd; gør med mig, hvad der er godt og billigt i eders Øjne! 15 Dog skal I vide, at hvis I dræber mig, så bringer I uskyldigt Blod over eder og denne By og dens Indbyggere; thi sandelig sendte Herren mig for at tale alle disse ord til eder." 16 Da sagde Fyrsterne og alt Folket til Præsterne og Profeterne: "Denne Mand har ikke gjort halsløs Gerning, men talt til os i Herren vor Guds Navn." 17 Og nogle af Landets Ældste trådte frem og sagde til hele Folkets Forsamling: 18 "Mika fra Moresjet profeterede på Kong Ezekias af Judas Tid og sagde til alt Judas Folk: Så siger Hærskarers Herre: Zion skal pløjes som en Mark, Jerusalem blive til Grushobe, Tempelbjerget til Krathøj. 19 Mon Kong Ezekias af Juda og hele Juda dræbte ham? Frygtede de ikke Herren og bad ham om Nåde, så Herren angrede det onde, han havde truet dem med? Vi er ved at bringe stor Ulykke over vore Sjæle."
20 Der var også en anden Mand, som profeterede i Herrens Navn, Urija, Sjemajas Søn, fra Kirjat Jearim; og han profeterede mod denne By og dette Land med de samme Ord som Jeremias. 21 Da Kong Jojakim og alle hans Krigsfolk og alle Fyrsterne hørte hans Ord, stod han ham efter Livet; og da Urija hørte det, blev han bange og flygtede og kom til Ægypten. 22 Men Kong Jojakim sendte Folk til Ægypten; han sendte Elnatan, Akbors Søn, og nogle andre til Ægypten, 23 og de bragte Urija hjem fra Ægypten og førte ham til Kong Jojakim, som lod ham hugge ned med Sværdet og hans Lig kaste hen, hvor Småfolk havde deres Grave. 24 Men Ahikam, Sjafans Søn, holdt Hånden over Jeremias, så han ikke blev overgivet i Folkets Hånd og dræbt.
11 Hvis der altså var Fuldkommelse at få ved det levitiske Præstedømme (thi på Grundlag af dette har jo Folket fået Loven), hvilken Trang var der da yderligere til, at en anden Slags Præst skulde opstå efter Melkisedeks Vis og ikke nævnes efter Arons Vis? 12 Når nemlig Præstedømmet omskiftes, sker der med Nødvendighed også en Omskiftelse af Loven. 13 Thi han, om hvem dette siges, har hørt til en anden Stamme, af hvilken ingen har taget Vare på Alteret. 14 thi det er vitterligt, at af Juda er vor Herre oprunden, og for den Stammes Vedkommende har Moses intet talt om Præster. 15 Og det bliver end ydermere klart, når der i Lighed med Melkisedek opstår en anden Slags Præst, 16 som ikke er bleven det efter et kødeligt Buds Lov, men efter et uopløseligt Livs Kraft. 17 Thi han får det Vidnesbyrd: "Du er Præst til evig Tid efter Melkisedeks Vis." 18 Thi vel sker der Ophævelse af et forudgående Bud, fordi det var svagt og unyttigt 19 (thi Loven har ikke fuldkommet noget); men der sker Indførelse af et bedre Håb, ved hvilket vi nærme os til Gud. 20 Og så vist som det ikke er sket uden Ed, 21 (thi hine ere blevne Præster uden Ed, men denne med Ed, ved den, som siger til ham: "Herren svor, og han skal ikke angre det: Du er Præst til evig Tid"): 22 så vist er Jesus bleven Borgen for en bedre Pagt.