Revised Common Lectionary (Complementary)

²³ Af Herren stadfæstes Mandens Skridt, når han har Behag i hans Vej; ²⁴ om end han snubler, falder han ikke, thi Herren støtter hans Hånd. ²⁵ Ung har jeg været, og nu er jeg gammel, men aldrig så jeg en retfærdig forladt eller hans Afkom tigge sit Brød; ²⁶ han ynkes altid og låner ud, og hans Afkom er til Velsignelse. ²⁷ Vig fra ondt og øv godt, så bliver du boende evindelig; ²⁸ thi Herren elsker Ret og svigter ej sine fromme. De onde udslettes for evigt, de gudløses Afkom udryddes; ²⁹ de retfærdige arver Landet og skal bo der til evig Tid. ³⁰ Den retfærdiges Mund taler Visdom; hans Tunge siger, hvad ret er; ³¹ sin Guds Lov har han i Hjertet, ikke vakler hans Skridt. ³² Den gudløse lurer på den retfærdige og står ham efter Livet, ³³ men, Herren giver ham ej i hans Hånd og lader ham ikke dømmes for Retten. ³⁴ Bi på Herren og bliv på hans Vej, så skal han ophøje dig til at arve Landet; du skal skue de gudløses Undergang. ³⁵ Jeg har set en gudløs trodse, bryste sig som en Libanons Ceder ³⁶ men se, da jeg gik der forbi, var han borte; da jeg søgte ham, fandtes han ikke. ³⁷ Vogt på Uskyld, læg Vind på Oprigtighed, thi Fredens Mand har en Fremtid; ³⁸ men Overtræderne udryddes til Hobe, de gudløses Fremtid går tabt. ³⁹ De retfærdiges Frelse kommer fra Herren, deres Tilflugt i Nødens Stund; ⁴⁰ Herren hjælper og frier dem, fra de gudløse frier og frelser han dem; thi hos ham har de søgt deres Tilflugt.

12 Da sagde Samuel til hele Israel: "Se, jeg har føjet eder i alt, hvad I har bedt mig om, og sat en Konge over eder. ² Se, nu færdes Kongen for eders Ansigt; jeg er gammel og grå, og mine Sønner er nu iblandt eder; men jeg har færdedes for eders Ansigt fra min Ungdom indtil i Dag. ³ Se, her står jeg; viden imod mig i Herrens og hans, Salvedes Påhør! Hvis Okse har jeg taget? Hvis Æsel har jeg taget? Hvem har jeg, undertrykt? Hvem har jeg gjort Uret? Af hvem har jeg taget Gave og derfor lukket Øjnene? I så Fald vil jeg give eder Erstatning!" ⁴ Da sagde de: "Du har ikke undertrykt os eller gjort os Uret eller taget noget fra nogen." ⁵ Derpå sagde han til dem: "Så er Herren i Dag Vidne over for eder, også hans Salvede er Vidne, at I ikke har fundet noget hos mig." De sagde: "Ja!"

⁶ Da sagde Samuel til Folket: "Herren er Vidne, han, som udrustede Moses og Aron og førte eders Fædre op fra Ægypten. ⁷ Så træd nu frem, at jeg kan gå i Rette med eder for Herrens Åsyn og kundgøre eder alle de Gerninger, Herren i sin Retfærdigher har øvet mod eder og eders Fædre. ⁸ Da Jakob og hans Sønner var kommet til Ægypten, og Ægypterne plagede dem, råbte eders Fædre til Herren, og Herren sendte Moses og Aron, som førte eders Fædre ud af Ægypten, og han lod dem bosætte sig her. ⁹ Men de glemte Herren deres Gud; derfor prisgav han dem til Kong Jabin af Hazors Hærfører Sisera, til Filisterne og til Moabs Konge, så de angreb dem. ¹⁰ Da råbte de til Herren og sagde: Vi har syndet, thi vi forlod Herren og dyrkede Ba'alerne og Astarterne; men fri os nu af vore Fjenders Hånd, så vil vi dyrke dig! ¹¹ Så sendte Herren Jerubba'al, Barak, Jefta og Samuel; og han friede eder af eders Fjenders Hånd rundt om, så I kunde bo i Tryghed. ¹² Men da I så Ammoniterkongen Nahasj rykke frem imod eder, sagde I til mig: Nej, en Konge skal herske over os uagtet Herren eders Gud var eders Konge! ¹³ Og nu, her står Kongen, som I har valgt og krævet; se, Herren har sat en Konge over eder! ¹⁴ Hvis I frygter Herren og tjener ham, adlyder hans Røst og ikke er genstridige mod Herrens Bud, men følger Herren eders Gud, både I og Kongen, som har fået Herredømmet over eder, da skal det gå eder vel. ¹⁵ Adlyder I derimod ikke Herrens Røst, men er genstridige mod Herrens Bud, da skal Herrens Hånd ramme eder og eders Konge og ødelægge eder. ¹⁶ Træd nu frem og se den vældige Gerning, Herren vil øve for eders Øjne! ¹⁷ Har vi ikke Hvedehøst nu? Men jeg vil råbe til Herren, at han skal sende Torden og Regn, for at I kan kende og se, at det i Herrens Øjne var en stor Brøde I begik, da I krævede en Konge!"

¹⁸ Derpå råbte Samuel til Herren, og Herren sendte samme Dag Torden og Regn. Da frygtede hele folket såre for Herren og Samuel, ¹⁹ og hele Folket sagde til Samuel: "Bed for dine Trælle til Herren din Gud, at vi ikke skal dø, fordi vi til vore andre Synder har føjet den Brøde at kræve en Konge!" ²⁰ Da sagde Samuel til Folket: "Frygt ikke! Vel har I øvet al den Synd; men vend eder nu ikke fra Herren, tjen ham af hele eders Hjerte ²¹ og vend eder ikke til dem, som er Tomhed og hverken kan hjælpe eller frelse, fordi de er Tomhed. ²² Thi for sit store Navns Skyld vil Herren ikke forstøde sit Folk, da det jo har behaget Herren at gøre eder til sit Folk. ²³ Det være også langt fra mig at synde mod Herren og høre op med at bede for eder; jeg vil også vise eder den gode og rette Vej; ²⁴ men frygt Herren og tjen ham oprigtigt af hele eders Hjerte; thi se, hvor store Ting han gjorde imod eder! ²⁵ Men hvis I handler ilde, skal både I og eders Konge gå til Grunde!"

13 Men før Påskehøjtiden, da Jesus vidste, at hans Time var kommen, til at han skulde gå bort fra denne Verden til Faderen, da, ligesom han havde elsket sine egne, som vare i Verden, så elskede han dem indtil Enden. ² Og medens der holdtes Aftensmåltid, da Djævelen allerede havde indskudt i Judas's, Simons Søns, Iskariots Hjerte, at han skulde forråde ham; ³ da Jesus vidste, at Faderen havde givet ham alle Ting i Hænde, og at han var udgået fra Gud og gik hen til Gud: ⁴ så rejser han sig fra Måltidet og lægger sine Klæder fra sig, og han tog et Linklæde og bandt det om sig. ⁵ Derefter hælder han Vand i Vaskefadet og begyndte at to Disciplenes Fødder og at tørre dem med Linklædet, som han var ombunden med. ⁶ Han kommer da til Simon Peter; og denne siger til ham: "Herre! tor du mine Fødder?" ⁷ Jesus svarede og sagde til ham: "Hvad jeg gør, ved du ikke nu, men du skal forstå det siden efter." ⁸ Peter siger til ham: "Du skal i al Evighed ikke to mine Fødder." Jesus svarede ham: "Dersom jeg ikke tor dig, har du ikke Lod sammen med mig." ⁹ Simon Peter siger til ham: "Herre! ikke mine Fødder alene, men også Hænderne og Hovedet." ¹⁰ Jesus siger til ham: "Den, som er tvættet, har ikke nødig at to andet end Fødderne, men er ren over det hele; og I ere rene, men ikke alle." ¹¹ Thi han kendte den, som forrådte ham; derfor sagde han: "I ere ikke alle rene." ¹² Da han nu havde toet deres Fødder og havde taget sine Klæder og atter sat sig til Bords, sagde han til dem: "Vide I, hvad jeg har gjort ved eder? ¹³ I kalde mig Mester og Herre, og I tale ret, thi jeg er det. ¹⁴ Når da jeg, Herren og Mesteren, har toet eders Fødder, så ere også I skyldige at to hverandres Fødder. ¹⁵ Thi jeg har givet eder et Eksempel, for at, ligesom jeg gjorde ved eder, skulle også I gøre. ¹⁶ Sandelig, sandelig, siger jeg eder, en Tjener er ikke større end sin Herre, ikke heller et Sendebud større end den, som har sendt ham. ¹⁷ Når I vide dette, ere I salige, om I gøre det.