Revised Common Lectionary (Complementary)

¹² At tælle vore Dage lære du os, så vi kan få Visdom i Hjertet!

¹³ Vend tilbage, Herre! Hvor længe! Hav Medynk med dine Tjenere; ¹⁴ mæt os årle med din Miskundhed, så vi kan fryde og glæde os alle vore Dage. ¹⁵ Glæd os det Dagetal, du ydmygede os, det Åremål, da vi led ondt! ¹⁶ Lad dit Værk åbenbares for dine Tjenere og din Herlighed over deres Børn! ¹⁷ Herren vor Guds Livsalighed være over os! Og frem vore Hænders Værk for os, ja frem vore Hænders Værk!

5 Moses kaldte hele Israel sammen og sagde til dem: Hør, Israel, de Anordninger og Lovbud, som jeg kundgør eder i Dag! Lær dem og hold dem omhyggeligt. ² Herren vor Gud sluttede en Pagt med os ved Horeb. ³ Det var ikke med vore Fædre, Herren sluttede den Pagt, men med os, vi, der i Dag er her til Stede, alle vi, der er i Live. ⁴ Ansigt til Ansigt talede Herren med eder på Bjerget ud fra Ilden. ⁵ Jeg stod dengang som Mellemmand mellem Herren og eder og kundgjorde eder Herrens Ord; thi I var bange for Ilden og turde ikke stige op på Bjerget.

⁶ Han sagde: Jeg er Herren din Gud, som førte dig ud af Ægypten, af Trællehuset. ⁷ Du må ikke have andre Guder end mig. ⁸ Du må ikke gøre dig noget udskåret Billede eller noget Afbillede af det, som er oppe i Himmelen eller nede på Jorden eller i Vandet under Jorden; ⁹ du må ikke tilbede eller dyrke det, thi jeg Herren din Gud er en nidkær Gud, der indtil tredje og fjerde Led straffer Fædres Brøde på Børn af dem, som hader mig, ¹⁰ men i tusind Led viser Miskundhed mod dem, der elsker mig og holder mine Bud! ¹¹ Du må ikke misbruge Herren din Guds Navn, thi Herren lader ikke den ustraffet, der misbruger hans Navn! ¹² Tag Vare på Hviledagen, så du holder den hellig, således som Herren din Gud har pålagt dig! ¹³ I seks Dage skal du arbejde og gøre al din Gerning, ¹⁴ men den syvende Dag skal være Hviledag for Herren din Gud; da må du intet Arbejde udføre, hverken du selv, din Søn eller Datter, din Træl eller Trælkvinde, din Okse eller dit Æsel eller noget af dit Kvæg eller den fremmede inden dine Porte, for at din Træl og Trælkvinde kan hvile ud ligesom du selv. ¹⁵ Kom i Hu, at du selv var Træl i Ægypten, og at Herren din Gud førte dig ud derfra med stærk Hånd og udstrakt Arm; det er derfor, Herren din Gud har pålagt dig at fejre Hviledagen! ¹⁶ Ær din Fader og din Moder, således som Herren din Gud har pålagt dig, for at du kan få et langt Liv, og det må gå dig vel i det Land, Herren din Gud vil give dig. ¹⁷ Du må ikke slå ihjel! ¹⁸ Du må ikke bedrive Hor! ¹⁹ Du må ikke stjæle! ²⁰ Du må ikke sige falsk Vidnesbyrd imod din Næste! ²¹ Du må ikke begære din Næstes Hustru. Du må ikke attrå din Næstes Hus, hans Mark, hans Træl eller Trælkvinde, hans Okse eller Æsel eller noget, der hører din Næste til!

⁷ Derfor, som den Helligånd siger: "I Dag, når I høre hans Røst, ⁸ da forhærder ikke eders Hjerter, som det skete i Forbitrelsen, på Fristelsens Dag i Ørkenen, ⁹ hvor eders Fædre fristede mig ved at sætte mig på Prøve, og de så dog mine Gerninger i fyrretyve År. ¹⁰ Derfor harmedes jeg på denne Slægt og sagde: De fare altid vild i Hjertet; men de kendte ikke mine Veje, ¹¹ så jeg svor i min Vrede: Sandelig, de skulle ikke gå ind til min Hvile" - ¹² så ser til, Brødre! at der ikke nogen Sinde i nogen af eder skal findes et ondt, vantro Hjerte, så at han falder fra den levende Gud. ¹³ Men formaner hverandre hver Dag, så længe det hedder "i Dag", for at ikke nogen af eder skal forhærdes ved Syndens Bedrag. ¹⁴ Thi vi ere blevne delagtige i Kristus, såfremt vi fastholde vor første Fortrøstning urokket indtil Enden. ¹⁵ Når der sigs: "I Dag, - når I høre hans Røst, da forhærder ikke eders Hjerter som i Forbitrelsen": ¹⁶ hvem vare da vel de, som hørte og dog voldte Forbitrelse? Mon ikke alle, som gik ud af Ægypten ved Moses? ¹⁷ Men på hvem harmedes han i fyrretyve År? Mon ikke på dem, som syndede, hvis døde Kroppe faldt i Ørkenen? ¹⁸ Og over for hvem tilsvor han, at de ikke skulde gå ind til hans Hvile, uden dem, som vare blevne genstridige? ¹⁹ Og vi se, at de ikke kunde gå ind på Grund af Vantro.