Revised Common Lectionary (Complementary)
112 Halleluja! Salig er den, der frygter Herren og ret har lyst til hans bud! 2 Hans Æt bliver mægtig på Jord, den oprigtiges Slægt velsignes; 3 Velstand og Rigdom er i hans Hus, hans Retfærdighed varer evindelig. 4 For den oprigtige oprinder Lys i Mørke; han er mild, barmhjertig retfærdig. 5 Salig den, der ynkes og låner ud og styrer sine Sager med Ret; 6 thi han rokkes aldrig i Evighed, den retfærdige ihukommes for evigt; 7 han frygter ikke for onde Tidender, hans Hjerte er trøstigt i Tillid, til Herren; 8 fast er hans Hjerte og uden Frygt, indtil han skuer sine Fjender med Fryd; 9 til fattige deler han rundhåndet ud, hans Retfærdighed varer evindelig; med Ære løfter hans Horn sig. 10 Den gudløse ser det og græmmer sig, skærer Tænder og går til Grunde; de gudløses Attrå bliver til intet.
6 Herren sagde til mig i Kong Josias's Dage: Så du, hvad den troløse Kvinde Israel gjorde? Hun gik op på ethvert højt Bjerg og hen under ethvert grønt Træ og bolede. 7 Jeg tænkte, at hun efter at have gjort alt det vilde vende om til mig; men hun vendte ikke om. Det så hendes svigefulde Søster Juda; 8 hun så, at jeg forstødte den troløse Kvinde Israel for al hendes Hors Skyld, og at jeg gav hende Skilsmissebrev; den svigefulde Søster Juda frygtede dog ikke, men gik også hen og bolede. 9 Ved sin letsindige Bolen vanærede hun Landet og horede med Sten og Træ. 10 Og alligevel vendte den svigefulde Søster Juda ikke om til mig af hele sit Hjerte, men kun på Skrømt, lyder det fra Herren. 11 Og Herren sagde til mig: Det troløse Israels Sag står bedre end det svigefulde Judas.
12 Gå hen og udråb disse Ord mod Nord: Omvend dig, troløse Israel, lyder det fra Herren; jeg vil ikke vredes på eder, thi nådig er jeg, lyder det fra Herren; jeg gemmer ej evigt på Vrede; 13 men vedgå din Uret, at du forbrød dig mod Herren din Gud; for de fremmedes Skyld løb du hid og did under hvert grønt Træ og hørte ikke min Røst, så lyder det fra Herren.
14 Vend om, I frafaldne Søoner, lyder det fra Herren; thi jeg er eders Herre; jeg tager eder, een fra en By og en fra en Slægt og bringer eder til Zion,
27 I have hørt, at der er sagt: Du må ikke bedrive Hor. 28 Men jeg siger eder, at hver den, som ser på en Kvinde for at begære hende, har allerede bedrevet Hor med hende i sit Hjerte. 29 Men dersom dit højre Øje forarger dig, så riv det ud, og kast det fra dig; thi det er bedre for dig, at eet af dine Lemmer fordærves, end at hele dit Legeme bliver kastet i Helvede. 30 Og om din højre Hånd forarger dig, så hug den af og kast den fra dig; thi det er bedre for dig, at eet af dine Lemmer fordærves, end at hele dit Legeme kommer i Helvede.
31 Og der er sagt: Den, som skiller sig fra sin Hustru, skal give hende et Skilsmissebrev. 32 Men jeg siger eder, at enhver, som skiller sig fra sin Hustru, uden for Hors Skyld, gør, at hun bedriver Hor, og den, som tager en fraskilt Kvinde til Ægte, bedriver Hor.
33 I have fremdeles hørt, at der er sagt til de gamle: Du må ikke gøre nogen falsk Ed, men du skal holde Herren dine Eder. 34 Men jeg siger eder, at I må aldeles ikke sværge, hverken ved Himmelen, thi den er Guds Trone, 35 ej heller ved Jorden, thi den er hans Fodskammel, ej heller ved Jerusalem, thi det er den store Konges Stad. 36 Du må heller ikke sværge ved dit Hoved, thi du kan ikke gøre et eneste Hår hvidt eller sort.