Revised Common Lectionary (Complementary)

⁷ rinder op ved Himlens ene Rand, og dens Omløb når til den anden. Intet er skjult for dens Glød.

⁸ Herrens Lov er fuldkommen, kvæger Sjælen, Herrens Vidnesbyrd holder, gør enfoldig viis, ⁹ Herrens Forskrifter er rette, glæder Hjertet, Herrens Bud er purt, giver Øjet Glans, ¹⁰ Herrens Frygt er ren, varer evigt, Herrens Lovbud er Sandhed, rette til Hobe, ¹¹ kostelige fremfor Guld, ja fint Guld i Mængde, søde fremfor Honning og Kubens Saft. ¹² Din Tjener tager og Vare på dem; at holde dem lønner sig rigt.

¹³ Hvo mærker selv, at han fejler? Tilgiv mig lønlige Brøst! ¹⁴ Værn også din Tjener mod frække, ej råde de over mig! Så bliver jeg uden Lyde og fri for svare Synder.

27 Derpå bød Moses og IsraeLs Ældste Folket: "Hold alle de Bud, jeg i Dag pålægger eder! ² Og den Dag I går over Jordan ind i det Land, Herren din Gud vil give dig, skal du oprejse dig nogle store Sten og kalke dem over, ³ og på dem skal du skrive alle denne Lovs Ord, så snart du er kommet over, for at du kan drage ind i det Land, Herren din Gud vil give dig, et Land, der flyder med Mælk og Honning, som Herren, dine Fædres Gud, lovede dig. ⁴ Og når I er kommet over Jordan, skal I oprejse disse Sten, om hvilke jeg i Dag giver eder Pålæg, på Ebals Bjerg og kalke dem over. ⁵ Og der skal du bygge Herren din Gud et Alter, et Alter af Sten, som du ikke har svunget Jern over; ⁶ af utilhugne Sten skal du bygge Herren din Guds Alter, og på det skal du ofre Brændofre til Herren din Gud, ⁷ og du skal ofre Takofre og holde Måltid der og være glad for Herren din Guds Åsyn. ⁸ Og på Stenene skal du skrive alle denne Lovs Ord tydeligt og klart!"

⁹ Derpå talte Moses og Levitpræsterne til hele Israel og sagde: "Hør efter i Stilhed, Israel! I Dag er du blevet Herren din Guds Folk! ¹⁰ Så lyt da til Herren din Guds Røst og hold hans Bud og Anordninger, som jeg i Dag pålægger dig!"

¹³ I ere Jordens Salt; men dersom Saltet mister sin Kraft, hvormed skal det da saltes? Det duer ikke til andet end at kastes ud og nedtrædes af Menneskene. ¹⁴ I ere Verdens Lys; en Stad, som ligger på et Bjerg, kan ikke skjules. ¹⁵ Man tænder heller ikke et Lys og sætter det under Skæppen, men på Lysestagen; så skinner det for alle dem, som ere i Huset. ¹⁶ Lader således eders Lys skinne for Menneskene, at de må se eders gode Gerninger og ære eders Fader, som er i Himlene.

¹⁷ Mener ikke, at jeg er kommen for at nedbryde Loven eller Profeterne;jeg er ikke kommen for at nedbryde, men for at fuldkomme. ¹⁸ Thi sandelig, siger jeg eder, indtil Himmelen og Jorden forgår, skal end ikke det mindste Bogstav eller en Tøddel forgå af Loven, indtil det er sket alt sammen. ¹⁹ Derfor, den, som bryder et at de mindste af disse Bud og lærer Menneskene således, han skal kaldes den mindste i Himmeriges Rige; men den, som gør dem og lærer dem, han skal kaldes stor i Himmeriges Rige. ²⁰ Thi jeg siger eder: Uden eders Retfærdighed overgår de skriftkloges og Farisæernes, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige.