Revised Common Lectionary (Complementary)

54 Til Sangmesteren. Med Strengespil. En Maskil af David, ² da Zifiterne kom og sagde til Saul: "David har skjult sig hos os."

³ Frels mig o Gud, ved dit navn og skaf mig min ret ved din Vælde, ⁴ hør, o Gud, min Bøn, lyt til min Munds Ord! ⁵ Thi frække står op imod mig, Voldsmænd vil tage mit Liv; Gud har de ikke for Øje. - Sela.

⁶ Se, min Hjælper er Gud, Herren støtter min Sjæl! ⁷ Det onde vende sig mod mine Fjender, udryd dem i din Trofasthed! ⁸ Da vil jeg frivilligt ofre til dig, prise dit Navn, o Herre, thi det er godt; ⁹ thi det frier mig ud af al Nød; mit Øje skuer med Fryd mine Fjender!

²⁴ Da trådte Zidkija, Kena'as Søn, frem og slog Mika på kinden og, sagde: "Ad hvilken Vej skulde Herrens Ånd have forladt mig for at tale til dig?" ²⁵ Men Mika sagde: "Det skal du få at se, den Dag du flygter fra Kammer til Kammer for at skjule dig!" ²⁶ Så sagde Israels Konge: "Tag Mika og bring ham tilbage til Amon, Byens Øverste, og Kongesønnen Joasj ²⁷ og sig: Såleds siger Kongen: Kast denne Mand i Fængsel og sæt ham på Trængselsbrød og Trængselsvand, indtil jeg kommer uskadt tilbage!" ²⁸ Men Mika sagde: "Kommer du uskadt tilbage, så har Herren ikke talet ved mig!" Og han sagde: "Hør, alle I Folkeslag!"

²⁹ Så drog Israels Konge og Kong Josafat af Juda op mod Ramot i Gilead. ³⁰ Og Israels Konge sagde til Josafat: "Jeg vil forklæde mig, før jeg drager i Kampen; men tag du dine egne Klæder på!" Og Israels Konge forklædte sig og drog så i Kampen. ³¹ Men Arams Konge havde givet sine to og tredive Vognstyrere den Befaling: "I må ikke angribe nogen, være sig høj eller lav, uden Israels Konge alene!" ³² Da nu Vognstyrerne fik Øje på Josafat, tænkte de: "Det er sikkert Israels Konge!" Og de rettede deres Angreb mod ham. Da gav Josafat sig til at råbe; ³³ og da Vognstyrene opdagede, at det ikke var Israels konge, trak de sig bort fra ham.

³⁴ Men en Mand, der skød en Pil af på Lykke og Fromme, ramte Israels Konge mellem Remmene og Brynjen. Da sagde han til sin Vognstyrer: "Vend og før mig ud af Slaget, thi jeg er såret!" ³⁵ Men Kampen blev hårdere og hårdere den Dag, og Kongen holdt sig oprejst i sin Vogn over for Aramæerne til Aften, skønt Blodet fra Såret flød ned i Bunden at Vognen; men om Aftenen døde han. ³⁶ Da Solen gik ned, gik det Råb gennem Lejren: "Enhver drage hjem til sin By og sit Land, ³⁷ thi Kongen er død!" Så kom de til Samaria, og de jordede Kongen der. ³⁸ Og da man skyllede Vognen ved Samarias Dam, slikkede Hundene hans Blod, og Skøgerne badede sig deri efter det Ord, Herren havde talet.

³⁹ Hvad der ellers er at fortælle om Akab, alt, hvad han gjorde, Elfenbenshuset, han lod opføre, og alle de Byer, han befæstede, står jo optegnet i Israels Kongers Krønike. ⁴⁰ Så lagde Akab sig til Hvile hos sine Fædre; og hans Søn Ahazja blev Konge i hans Sted.

²⁵ Thi jeg vil ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om denne Hemmelighed, for at I ikke skulle være kloge i eders egne Tanker, at Forhærdelse delvis er kommen over Israel, indtil Hedningernes Fylde er gået ind; ²⁶ og så skal hele Israel frelses, som der er skrevet: "Fra Zion skal Befrieren komme, han skal afvende Ugudeligheder fra Jakob; ²⁷ og dette er min Pagt med dem, når jeg borttager deres Synder." ²⁸ Efter Evangeliet er de vel Fjender for eders Skyld, men efter Udvælgelsen ere de elskede for Fædrenes Skyld; ²⁹ thi Nådegaverne og sit Kald fortryder Gud ikke. ³⁰ Thi ligesom I tilforn bleve ulydige imod Gud, men nu fik Barmhjertighed ved disses Ulydighed, ³¹ således bleve også disse nu ulydige, for at også de måtte få Barmhjertighed ved den Barmhjertighed, som er bleven eder til Del. ³² Thi Gud har indesluttet alle under Ulydighed, for at han kunde forbarme sig over alle.