Revised Common Lectionary (Complementary)
169 Lad min Klage nå frem for dit Åsyn, Herre, giv mig Indsigt efter dit Ord! 170 Lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, frels mig efter dit Ord! 171 Mine Læber skal synge din Pris, thi du lærer mig dine Vedtægter. 172 Min Tunge skal synge om dit Ord, thi alle dine Bud er Retfærd. 173 Lad din Hånd være mig til Hjælp, thi jeg valgte dine Befalinger. 174 Jeg længes efter din Frelse, Herre, og din Lov er min Lyst. 175 Gid min Sjæl må leve, at den kan prise dig, og lad dine Lovbud være min Hjælp! 176 Farer jeg vild som det tabte Får, så opsøg din Tjener, thi jeg glemte ikke dine Bud.
13 Og se, på Herrens Bud kom en Guds Mand fra Juda til Betel, netop som Jeroboam stod på Alteret for at tænde Offerild. 2 Og han råbte med Herrens Ord imod Alteret: "Alter, Alter! Så siger Herren: Der skal fødes Davids Hus en Søn ved Navn Josias, og på dig skal han ofre Højenes Præster, som tænder Offerild på dig, og han skal brænde Menneskeknogler på dig!" 3 Og samtidig kundgjorde han et Tegn, idet han sagde: "Dette er Tegnet på, at Herren har talet: Se, Alteret skal revne, så Asken derpå vælter ud!" 4 Da nu Kongen hørte de Ord, den Guds Mand råbte mod Alteret i Betel, rakte Jeroboam sin Hånd ud fra Alteret og sagde: "Grib ham!" Men Hånden, han rakte ud imod ham, visnede, og han kunde ikke tage den til sig igen; 5 og Alteret revnede, så Asken væltede ud fra Alteret - det Tegn, den Guds Mand havde kundgjort med Herrens Ord. 6 Da tog Kongen til Orde og sagde til den Guds Mand: "Bed dog Herren din Gud om Nåde og gå i Forbøn for mig, at jeg kan tage Hånden til mig igen!" Og den Guds Mand bad Herren om Nåde, og Kongen kunde tage Hånden til sig igen, og den var som før. 7 Derpå sagde Kongen til den Guds Mand: "Følg med mig hjem og vederkvæg dig, så vil jeg give dig en Gave!" 8 Men den Guds Mand svarede Kongen: "Om du så giver mig Halvdelen af dit Hus, vil jeg ikke følge med dig, og jeg vil hverken spise eller drikke på dette Sted; 9 thi det Bud har jeg fået med Herrens Ord: Du må hverken spise eller drikke, og du må ikke vende hjem ad den Vej, du kom!" 10 Derpå drog han bort ad en anden Vej og vendte ikke hjem ad den Vej, han var kommet til Betel.
9 Hvad da? have vi noget forud? Aldeles ikke; vi have jo ovenfor anklaget både Jøder og Grækere for alle at være under Synd, 10 som der er skrevet: "Der er ingen retfærdig, end ikke een; 11 der er ingen forstandig, der er ingen, som søger efter Gud; 12 alle ere afvegne, til Hobe ere de blevne uduelige, der er ingen, som øver Godhed, der er end ikke een." 13 "En åbnet Grav er deres Strube; med deres Tunger øvede de Svig;" "der er Slangegift under deres Læber;" 14 "deres Mund er fuld af Forbandelse og Beskhed;" 15 "rappe ere deres Fødder til at udøse Blod; 16 der er Ødelæggelse og Elendighed på deres Veje, 17 og Freds Vej have de ikke kendt." 18 "Der er ikke Gudsfrygt for deres Øjne." 19 Men vi vide, at alt, hvad Loven siger, taler den til dem, som ere under Loven, for at hver Mund skal stoppes og hele Verden blive strafskyldig for Gud, 20 efterdi intet Kød vil blive retfærdiggjort for ham af Lovens Gerninger; thi ved Loven kommer Erkendelse af Synd.